Forsmag på Italiensk bureaukrati

På Estella og undertegnedes efterårsferie 2007 oplevede vi lidt af hvordan Italien fungerer under den overflade som man normalt ser som turist. I vores sommerferie havde vi set at man kunne få en Telepass dongle til betaling af motorvejsafgifter, på samme måde som en brobizz til betalingsbroer og færger i Danmark, kvit og frit året ud. Det lød besnærende, så da vi tog til Italien i efterårsferien ville vi anskaffe en sådan.

Det er Puntoblu der administrerer Telepass ordningen så vi henvendte os der. Det viste sig at man godt kan få en Telepass, selvom man er udlænding, det kræver blot at man har en konto i en Italiensk bank, så vi gik igen.

Vi henvendte og derefter i Banca Toscanas filial i Gallicano og fik hjælp af en meget flink bankmand. Her fik vi en ny udfordring. For at have en Italiensk konto, forudsættes det at vi bliver registrerede hos de Italienske myndigheder og får et Numero De Codice Fiscale, hvilket svarer nogenlunde til et dansk cpr nummer.

Numero De Codice Fiscale udstedes af Agencia Della Entrate og et sådant kontor finder vi i Castelnuovo G. I følge den flinke bankmand tager det normalt 2 - 3 dage at få udstedt et Certificato De Attribuzione Del Numero De Codice Fiscale som det officielle papir hedder.

På Agencia Della Entrate i Castelnuovo G. hjælper en meget flink dame os og udsteder vores Certificato De Attribuzione Del Numero De Codice Fiscale med det samme, det tog en lille halv time at udfylde de nødvendige papirer og tage de nødvendige kopier af vores pas og sygesikringsbeviser.

Tilbage i Banca Toscana  med vores fine nyerhvervede papirer fra Agencia Della Entrate. Den flinke mand fra i går forklarede og alle muligt regler og hvordan vi skulle udfylde alverdens papirer, det hele er lidt mere indviklet når man ikke er bosiddende i landet. Bla. skal vi betale italiensk skat af renterne på vores konto. Hele herligheden tog 1½ time men så havde vi også fået oprettet net bank og det hele.

På Puntoblu´s kontor udenfor Milano forsøger vi igen at få en Telepass dongle. Den venlige dame forklarer hvordan og hvorledes og giver os formularen som skal udfyldes. Det vigtigste er, at vi skal have vores Italienske bank til at stemple i hjørnet af formularen. Okay, tak og videre til Milano. Vi har en forventning om at vi kan finde en Banca Toscana inde i byen og så må det være en smal sag at få det stempel vi skal bruge.

Ved Cairoli, lige ud for Castello Sforzesco, ligger en Banca Toscana som vi opsøger. Inde i banken fortæller vi om problemet og for at vide at vi skal henvende os i "vores" bank i Gallicano.... Øhhhh, vi troede at Banca Toscana var landsdækkende? Og nej, vi kører nok ikke 200 km tilbage for at få et stempel! Vi bliver enige om at pakke papirerne sammen og sende det hele med en frankeret svarkuvert til vores bankrådgiver i Gallicano filialen og så må Telepass vente lidt endnu.

Vel hjemme igen forklarer jeg senere min kollega Fernando om genvordighederne for at få denne telepass dims og han kan ikke lade være med at grine. Fernando er halvt Italiener og fortæller hvorledes han havde søgt om et Italiensk pas for år tilbage. Han nåede at glemme alt om det famøse pas inden det pludselig dukkede op efter 2 år og 10 måneder!

8. november 2007 blev papirerne til Puntoblu afsendt til Banca Toscana i Gallicano, så er det spændende at se hvor lang tid der går inden de vender tilbage. I kuverten ligger formularen til Puntoblu, dokumentation på vores konto, en svarkuvert, et brev der forklarer problemet samt returporto som man kan købe på et dansk posthus. Det er en international blanket til 13 kr. som på et hvert posthus kan bruges som betaling for frankering, ret smart hvis det virker.

30. november 2007. I dag modtog vi papirerne retur fra Banca Toscana med de nødvendige stempler og underskrifter, nu er vi klar til næste forhindring hvad det så må være.

Sandsynligvis bliver næste kapitel skrevet til påske 2008 hvor vi påtænker en lille tur til det Italienske i en forlænget weekend.

/Martin

Tilbage