|
 Vi
har sovet rigtigt godt og er klar til at gå løs på dagen men skal lige
have morgenmaden spist inden vi forlader hotellet. Vi gør store øjne da
vi bliver præsenteret for brusketta og tærte til morgenmad. Børnene er
helt fint tilfredse med tærte, vi andre syntes at det er lidt løjerligt.
 Det
er et meget specielt hotel men en kæmpe pejs midt i det hele hvor vi
spiser, den er i øvrigt med træ hele vejen
 rundt,
og os som troede at træ kunne brænde.
Da vi skal køre
bliver vi mødt af en flok hundehvalpe udenfor. De er meget kælne og er
næsten ikke til at slippe af med igen.
 Det
tager en times tid at køre ind til Vatikanet fra hotellet, vi vælger at
parkere i den samme parkeringskælder som vi har benyttet før i
Vatikanet. Et lille hul med plads til måske 15-20 biler hvis de pakkes
godt.
Vi stiller os op i
køen til museet som strækker sig meget langt, næsten helt ind på Peters
pladsen. Langs køen er der et utal af tiggere, børn der forsøger at
tjene lidt ved at synge og danse, folk med forskellige sår og meget
andet. En ynkelig tur må man sige. Endelig efter to timer står vi i
forhallen og kan komme gennem sikkerhedscheck, et check magen til det
man oplever i en lufthavn i øvrigt. Endelig gennem og op til billetlugen på næste
etage. Mere kø og endelig står man foran billethullet og så står der at
de ikke tager imod kreditkort! Man har ikke valgt at oplyse om dette
nogen som helst steder inden og man har heller ikke været så rar at
sætte skiltet så den kan ses fra køen, det er først når man står ved
lugen at det er synligt. Vi har stadig lidt tålmodighed i behold så vi
går nedenunder igen hvor der er mulighed for at veksle. MEN DE TAGER
IKKE KREDITKORT..... Vores ellers fantastiske tålmodighed kunne nu ikke
klare mere og vi gik ud af museet med et boblende raseri indeni. Vi var
parat til at sige F... Vatikanmuseet og så køre hjem, men vi besindede
os. Køen var ikke nær så lang nu og på et gadehjørne ikke så langt
derfra "smilede" en bankomat forførende til os. Vi lod os lokke og vendte
tilbage til kø, sikkerhedscheck, mere kø og pludselig var vi inde.
 |
Og museet
er da en stor oplevelse. Det er helt utroligt hvad Vatikanet
har samlet sammen af værdier gennem tiden. På vores vej gennem
dette skattekammer begyndte der en rigtig grim smag at brede
sig. Det startede selvfølgelig i den lange kø,
hvor vi havde måttet forlade stedet uden billetter i første
omgang, Vatikanet stoler tydeligvis ikke på moderne betalingskort, her vil
man have kolde kontanter. Denne "smag" startede som en lille
bitter fornemmelse i mundhulen som bredte sig ganske langsomt og
udviklede sig efterhånden til en alt overskyggende grim smag med
kvalme til følge. Det undrer os hvis de andre besøgende ikke har
kunnet lugte det på lang afstand. |
 |
 
Her gik vi gennem
en udstilling med guld og
ædelstene, kunst
i lange baner,
"stjålne" kunstgenstande
fra alverdens kulturer, fantastisk dekorerede sale for til sidst at stå
i det sixtinske
kapel hvor de bliver muret inde når der skal vælges ny pave. En
helt utrolig rejse gennem dette katolske tempel bygget på andres ulykke
(eller frygt for at lande et sted hvor der er
overordentlig lunt efter deres død). Føj siger jeg bare. Vi har besøgt
mange kirker i de små samfund rundt omkring i Italien og vi har altid
beundret hvorledes
man har været i
stand til at samle
folk omkring kirken, men når man har set
 dette
monument over den katolske kirkes blodsugning, så kan
man
ikke (vi kan i hvert
fald ikke) lade
være med at tænke på udnyttelse af værste skuffe. Mange små samfund
rundt omkring i Italien virker ikke ligefrem tynget af en fantastisk økonomi,
men altid er kirkerne nysselige
med friske blomster osv. Kirkegårdene er i den grad veludstyrede med
store monumenter over de døde,
det virker næsten som om der ofres mere på de døde end på de levende.
At slå mønt af folks tro på den måde som vi her har set i år, efterlader
selvfølgelig sine spor og vi er da heller ikke i tvivl om at det er
sidste gang vi har set dette katolske bevis på to årtusinders
undertrykkelse af mennesker som bare forsøger at leve et anstændigt liv
så de også kan få en anstændig død i kirkelig forstand. På denne tur har
vi oplevet hvor spartansk nonner har levet for at tjene gud, og så skal
man opleve denne diametrale modsætning, det ser bare så forkert ud.
 Efter
at have trasket rundt nogle timer er vi ved at være sultne og vi går ind
på en lille
restaurant og får lidt at spise, inden det så småt er ved at være tid til
at vende næsen mod Værløse.
Vi henter vores bil i
parkeringskælderen og så går det ellers nordpå.
/Martin |
