Estella & Martins efterårsferie uge 42 - 2007


 

 

Forord

 

 

 

Tjaaa, målet er der ikke så meget at sige om; Italien! Efter sommerferien var vi inde i en boghandel efter en familiekalender. Mens Estella handlede kalender faldt jeg over en bog; "Mit Toscana" af Rie Boberg. Nu er jeg normalt rimelig skeptisk mht. rejsebøger og især når folk kalder noget "mit", men på den smule jeg kunne nå at læse inden Estella var færdig, lød det rent faktisk som om Rie  havde været i "vores" Toscana, og bogen blev købt. Estella læste bogen højt som godnathistorie for os voksne og vi har derfor valgt at vi vil forsøge at koncentrere vores tur dette efterår om de dele af Toscana som vi endnu kun har besøgt overfladisk. Det viste sig ved oplæsningen at det for det første ikke var en rejsebog i traditionel forstand men, at Rie havde boet 26 år i det nordlige Toscana og levet som olivenbonde, stor respekt for dette!  Alle med hang til Italiensk kultur (både kulinarisk, menneskelig og kulturel) kan på det varmeste anbefales at læse denne skildring af livet i et hjørne af verden som også vi holder utroligt meget af. (Vi har siden læst hendes bog om olivenolie og kan også varmt anbefale denne øjenåbner). Vores dybeste respekt for Rie vinder hun især ved sin skildring af Garfagnana som af mange rejse guider som vi har kikket i, er et ufatteligt overset område, vi har sågar set området beskrevet som ubeboede høje bjerge med sne på toppen i en enkelt rejsebog. Nå, nu skal dette ikke være et negativt opstød, men en positiv start på vores opdagelser i Toscana. Vi er enige om at starte rejsen med at køre ned omkring Firenze og starte der. Dem der har læst vores tidligere rejseskildringer, ved at vi planlægger meget lidt og det eneste vi egentlig ved inden turens start er hvornår vi skal på arbejde igen, sådan er denne tur også. Denne tur adskiller sig dog ved at vi har "Rie med" forstået på den måde at bogen "Mit Tiscana" ligger i bagagen i bilen ved tures start.

/Martin

Tilbage

Fredag den 12.