Caorle

Køreturen gik over al forventning, udover lidt køkørsel omkring Elbtundelen i Hamburg, og vi landede i Trieste søndag morgen kl. 06:00. Estella havde ikke adressen på Fabiana med men kendte hendes efternavn og viste at hun boede sammen med sine forældre. Vi kørte til stationen i Trieste og fandt en telefonbog. Det var 10 - 11 stykker med det pågældende efternavn og der var ikke andet at gøre end at starte fra en ende af. Den første Estella fik fat i var den rigtige, men Fabiana var rejst til Egypten et par dage før vi ankom. Det var der ikke noget at gøre ved, så vi måtte bare finde en campingplads og gøre os det behageligt. Vi fandt en meget stor campingplads i Caorle, en rigtig turistmagnet med udlejning af telte, campingvogne mm til især danskere. Det var absolut ikke hvad vi havde drømt om, men en udmærket start i et land som vi intet viste om. Her var alt hvad hjertet begærer med vandland, restauranter, marked og meget mere. Man skulle/kunne kun bo der i minimum 2 nætter så det gjorde vi. De to dage blev ren afslapning, badning og vi fik en sludder med andre danskere som havde "forvildet" sig til Italien. Selve byen Caorle var ikke andet end hoteller, barer, restauranter og badedyrshandlere så vi handlede i campingpladsens supermarked og lod det være ved det. Efter to dage pakkede vi hele dynen sammen og drog længere sydover for at se om det var muligt at finde Italien i en more "original" udgave.

/Martin

Cervia