Vi startede med at køre ind til Colossæum og fandt hurtigt en parkeringsplads i en lille gade. Her oplevede vi en sjov ting. Inden vi næsten nåede ud af bilen stod der en parkeringsvagt og ville have et mindre beløb for at vi parkerede der. Vi fandt aldrig ud af om det er noget organiseret eller om det er selvbestaltet, men vi betalte og var glade for at der på denne måde blev holdt øje med vores bil. Vi opgav at komme ind i Colossæum da der var kø hele vejen rundt om det importerende bygningsværk og helt hen til Forum Romanum. Vi gik i stedet en lang tur gennem Forum Romanum og hen til Piazza Venezia. Da vi kom tilbage til bilen var Jakob færdig som popsanger, så vi blev enige om at køre lidt rundt og se nogle af de andre seværdigheder, så han kunne sove i bilen.

Den spanske trappe voldte en del problemer da mange gader er ensrettede og andre må man ikke køre på. Det hele løste sig da vi så en italiener som trodsede skiltningen og kørte ind af den gade vi gerne ville, på trods af et forbud. Når de kan kan vi også! Vi parkerede i skyggen så jakob kunne sove, betalte endnu en parkeringsvagt, og tog turen ned og op af trappen. Herefter gik turen til Peters kirken og vi tabte vejret fuldstændigt, da vi kørte op mod Peters pladsen. Vi fandt en parkeringsplads 100 m fra Peters pladsen. Jakob blev vækket, og så bevægede vi os op mod det imponerende bygningsværk. Vi startede med at tage turen op i kuplen. Jakob gik selv hele vejen op, men sad på mine skuldre ned. Da vi stod i kuplen og kikkede ned så alt så småt ud. Når man ikke først har set kirken indvendigt er det meget svært at forestille sig hvor store de forskellige ting er, bla træalteret som er placeret lige nedenunder kuplen. Vi synes at det alter så meget lille ud, og mente at det var lidt underdimensioneret i forhold til resten. Da vi senere stod nedenfor alteret blev vi meget forbavsede, det er lige så stort som runde tårn i Kbh. Forestil dig at Runde Tårn kan stå i kirken og ligne en nipsgenstand set oppefra kuplen! Efter Peterskirken spiste vi i en lille sidegade i Vertikanet.

Jakobs alder sætter jo en effektiv begrænsning på udfoldelsesmulighederne, så vi bliver enige om at det må være seværdigheder nok og beslutter at køre rundt og se nogle af de imponerende bygninger og pladser fra bilen og så vende tilbage når Jakob er blevet ældre, og bedre kan holde til storbyferie.

Dagen efter kører vi til Rom igen efter aftensmaden for at få set byen med lys på, en fantastisk smuk oplevelse, Rom er altså helt speciel og en by man ikke kan lade være med at vende tilbage til når/hvis man for muligheden for det.

Planlægningen af feriens videre forløb er så småt begyndt og vi kikker lidt på muligheden for at se Piza og Ferrari i Maranello. Vi har lånt en tysk campingbog af mine forældre og kikker på hvor der er caminngpladser som gør det muligt at se begge dele uden alt for meget kørsel. Vi falder over en lille plads i Gorfigliano, som ser ud til at passe perfekt.