Søndag den 14. juli

Vi pakker lejren sammen og kører til Rom for at opleve Colossæum indefra. Sidste år havde vi opgivet pga. den meget lange kø og vi stod der derfor da de åbnede. Vi havde medbragt vores morgenmad som vi spiste inde i midten på en trappe. Det småregner og vi er glade for at vi har pakket teltet mens det var tørvejr. Efter Collusæum tager til til Vertikanet og går en tur i Peterskirken. Der er ufatteligt mange mennesker, så vi opgiver at komme op i kuplen denne gang til stor skuffelse for børnene. Vi trøster dem med at vi nok skal komme igen en anden gang. Det er meningen at vi vil køre til Farini resten af ferien så ungerne kan slappe af med pool så vi forlader Rom lige over middag. I en forstad spiser vi frokost på en lille hyggelig restaurant. Fjernsynet kører i baggrunden og vi får set at der er voldsomme problemer med kraftigt nedbør i det nordlige Italien, flere steder har de haft kraftige jordskred. Vi bliver hurtigt enige om at det ikke er noget for os og beslutter at køre direkte hjem.

På vejen løber vi ind i problemer med Visa Dankortet. På en tank på motorvejen er kortet pludseligt spæret og vi bliver nød til at betale resten af turen hjem med Estellas firma Mastercard.

/Martin

Tilbage

Næste feriedag