|
Efter morgenmaden begyndte vi så småt at pakke sammen. De 5
nye hollændere (kom dagen før) i deres sprit nye Range Rover med trailer og
to micro telte, var allerede godt i gang. Midt under sammenpakningen begyndte
det at dryppe og vi satte ”turbo” på pakkeriet og gik ned for at betale. Der
sad hollænderne og spiste, de var også blevet færdige med at pakke. Da vi
havde betalt var de færdige med at spise og vi var klar til at forlade
campingpladsen samtidig. De kørte op på siden af os og kom med den
ultimative bemærkning til os: ”We wondered where you put all your stuff?” Vi
svarede: ”We do magic”. Vores bil ligner ikke ferie som så mange andre, vi
intet på taget og intet i kabinen, alt kan være i bagagerummet selvom vi
både har kuglegrill, bord, stole og et stort 8 personers telt med.
Så kørte vi til Castelnuovo G. gennem Piazza al Serchio hvor der var et lille
marked hvor vi købte frugt og grønt. Resten af frokosten købte vi i
Castelnuovo G.
 Vi ville gerne have spist frokost på Campocatino men det regnede og blæste.
Vi så at der var en solplet ved Vagli Sotto, fandt en bænk ved en kilde og
begyndte at spise. Mens vi spiste, kørte en forbi på sin knallert. 5 min
senere dukkede han op igen men nu med en kammerat bag på. Da de var kommet forbi
standsede de vendte og kørte tilbage til byen igen. 5 min senere kom han
alene tilbage og kørte væk. Det var noget af en attraktion der sad der ved
kilden og spiste!!!
 Vi kørte efterfølgende op til
"vores" lille by Trassilico for at få en is. Restauranten var lukket, men de lokale viste os hen til den lille butik i
byen uden lys. Vi spiste vores is og gik en tur ud til spidsen af byen.
Til eftermiddagshyggetid kørte vi op på
klosteret. Sarah og Lucca genkendte
os med det samme (Estella og jeg havde boet der en weekend i oktober sidste
år) og vi gav dem en lille ting vi havde med hjemmefra, en turistbog om
Danmark på Italiensk. Sarah, Lucca og deres datter blev meget glade for den
og gik straks i gang med at bladre. Især Lucca var svær at hive væk fra
bogen, faktisk så vi ikke mere til ham resten af eftermiddagen. Vi bestilte
noget at drikke, vi husker især deres varme chokolade som nærmest er som
opvarmet mousse.
 Vi havde i efteråret spist på en lille restaurant lige over klosteret og
ville gerne spise aftensmad der igen. Det var lidt spændende om vi kunne
finde derhen igen da vi havde kørt en noget snørklet vej derhen og retur i
totalt mørke. Men vi fandt restauranten, den var meget lukket. På skiltet står
der et den kun er åben lør., søn og helligdage. Øv, øv, øv, men uden mad og
drikke duer helten ikke. I Mollazzano fandt vi en stor restaurant – men der
var ikke et øje. Vi fik god mad, om end menukortet var reduceret til en
tredjedel inden vi var færdige med at bestille.
Kira og Jakob blev pakket i soveposerne og vi vendte snuden mod motorvejen
og Sicilien./Estella & Martin |