Tirsdag den 8. juli

Estella tog et morgen bad inden dagens indkøb. Vandet viste sig at være møgbeskidt med alle mulige "dimser" flydende rundt.
IKKE SÆRLIG LÆKKERT!

Om eftermiddagen tog vi en sight seeingtur til Palermo. På vejen kørte vi op til Monreale for at kigge på en ruin. Det var dog en umulig opgave da der var, hvad vi opfattede som en uoverkommelig opgave i den varme, flere hundrede meter op af en stejl skråning inden man kom op til det spændende så vi opgav og kørte videre til Solunte. Her måtte vi også ud at trave i solen men stien var kamufleret så vi fra starten ikke vidste hvor langt der i virkeligheden var. Det var en stor oplevelse at gå i de gamle huse fra Romernes tid her. De har været fantastisk langt forud for deres tid med pudsede vægge, fliser på gulvet osv.

Da vi gik op  på toppen af bjerget blev Camilla stukket i hånden og hævede meget hurtigt op. Da vi kørte ind i selve Palermo fandt vi et apotek og købte antihistamin salve og smurte hende med.
I Palermo havde vi en plan om at se deres meget flotte katedral. Det blev dog kun til tanken, det var umuligt at parkere i byen, de holdt allerede i 2 rækker mange steder. Og så har jeg aldrig som chauffør oplevet sådan en by at køre i. Vi har ved Rom mødt danskere der sagde at "Rom kan man da ikke køre i". Vi har kørt igennem alle dele af Rom på alle mulige tidspunkter. Rom er vand i forhold til Palermo! Vi har aldrig set noget lignende Jeg personlig vil kalde det dødsforagt at transportere sig selv på den måde. Bilerne i byen bærer også tydeligt præg af at være "brugt". Mangen dansk skrotplads vil end ikke fremvise køretøjer med sådan kunstfærdig udsmykning med buler. Flere køretøjer manglede simpelthen lygter i alle 4 hjørner, hjul sad i fri luft (skærme manglede) osv. Alt i alt en oplevelse. (Vi kom ud af byen uden buler)

P. S Katedralen var meget flot udefra..... :-)
Camilla skulle have en bikini så vi kørte tilbage til "vores" by, Castellamare del Golfo.
Menuen stod på turens første Pizza, som viste sig at være et problem. De fleste steder sælges der kun Pizza slices som bare opvarmes -  og det gad vi ikke sætte tænderne i.
Efter at have kørt rundt fandt vi et hyggeligt sted og opdagede at der kun var 100 m til teltet! Mens vi ventede på maden kørte jeg bilen "hjem" så jeg også kunne få en øl. Vi fik udsøgte pizzaer og så var det sengetid for de fleste.

/Martin

Næste dag