Onsdag den 9. juli

Alle vågnede tidligt. Jeg gik ned og badede med børnen i havet. Det var blevet utroligt rent fra i aftes da vi gik hjem. Det var dejligt.
Under afskylningen snakkede camping professoren til Jakob og det gjorde stort indtryk på Jakob. Han fortalte at nu var han gået ind på dametoilettet. Jeg fortalte at han gjorde rent. Til det svarede Jakob "Det er han jo også beregnet til!!" Det grinede vi meget af den sommer.

Martin  og jeg kørte til byen for at proviantere til morgenmad. Formiddagen gik med afslapning og badning.

Efter frokost kørte vi ud til Segesta for at kigge lidt på ruiner (igen). I Segesta står ruiner fra 500 år b.c. til ca. 1440 efter b.c. så der var nok at kigge på. Da vi stod og kiggede på "stenbunken" spurgte Camilla "Faaaar, synes du virkelig at der er interessant?" Han svarede at han godt kunne se at det gamle l... ikke i sig selv var interessant, men historien bag og de forestillinger man bygger op i sit hoved er.
"Jammen det ligner jo bare alt det andet vi har set" Pigen har jo ret, men vi forklarede at mangfoldigheden af gammel kultur på Sicilien viser vigtigheden af øen på gammel tid. Samtidig er det spændende at se når man har muligheden for at se tingene når de ligger lige for ens fødder. Børnenes skepsis forsvandt også da vi kom op på toppen af bjerget og så amfiteatret fra 200 år bc og det store slot der har stået her. Da vi kom ned fra bjerget spiste vi medbragt frugt inden vi gik op og kiggede på det store græske tempel på den anden side af dalen. Det var første gang vi prøvede at stå inde i et tempel så det var en speciel oplevelse. Børnene var meget fascineret af størrelsen og vi var fascineret over hvor velbevaret det var. Nu var klokken efterhånden blevet ti min. i syv så vi fik travlt med at handle inden vi kunne få noget aftensmad. Tilbage på campingpladsen, bade, tilberede aftensmad, spise. Og så gå en tur langs promenaden hvor de forsøgte at sælge alverdens skrammel. Pigerne købte hver et halssmykke inden vi drog tilbage til vores soveposer.

/Martin

Næste dag