Lørdag den 12. juli

For at kigge lidt på området er vi blevet enige om at tage en rundtur på den sydlige del af "tåen" inde i landet. Jeg har stirret mig blind på en plet der ligger 1955 m over havet, som efter kortet skulle være et udsigtspunkt. Problemet er at man kun kan komme derop fra vest siden (Reggio di Calabria). Så vi må hele vejen rundt om bjerget først. Fra Siderno gik det gik det af hovedvej på tværs af spidsen ind til vi kørte af ved Polistena og tog en snoet vej langs den vestlige side af bjerget. Her  er ikke meget at se, olivenlunde så langt øjet rækker. Et enkelt sted så vi dog en flok grise, gående i vejkanten. Ornen gloede bare, ikke noget med at være bange for biler her....

I modsætning til andre steder vi har kørt går vejen her lige i udkanten af byerne og gennem centrum. Hvis man forsøger at køre ind i en by er det næsten umuligt at komme ud igen, den der absolut ingen skilte er! Kort før vi skulle drage op på bjerget passerede vi byen Gambarie, som viste sig at være et større skisportssted. Udenfor byen stod en del handlende hvor vi smagte lokal ost og købte grøntsager ind til aftensmaden i morgen. Vi købte også en lokal flaske vin, 1 liter med kapsel til 2 €, det bliver spændende at smage. Nu gik turen op på bjerget M. Cocuzza vi har meget dårlig erfaring med hvide veje på kortet (se mandag d. 7. juli), men vejen her så nogenlunde ud, der var faktisk asfalt på dele af vejen. Der skulle være 11 km op til udsigtspunktet, men vi fandt det aldrig. I stedet fandt vi en radarstation, med græssende køer, vel at mærke indenfor hegnet mellem de forladte bygninger!

Vi kørte lidt videre og fandt et sted at spise frokost. Her var bænke med hegn omkring for at køerne ikke skulle genere de spisende...

Vi var jo stadig overbeviste om at der måtte være et udsigtspunkt, så vi forsatte ad vejen mod øst. Pludselig stod der et skilt med S. Luca 30km.... Var der alligevel en vej ned til kysten? Vi forsøgte. Vejen var faktisk bedre end oppe på bjerget så intet problem her, troede vi! Efter 18 km forsvandt vejen nærmest. En jord/grussti forsatte og vi valgte at køre videre i sneglefart fra sten til sten i 1. gear. Flere steder var der så stejlt at man næsten ikke kunne stoppe på nedkørslerne, hjulene blokerede bare. Hvis vi ikke havde kunnet komme videre aner jeg ikke hvad vi skulle have gjort, kun 5 hjulstræk kan komme op her. Det tog sin tid men efter at have kørt en times tid på denne måde dukkede en vej op  og pludselig stod vi S. Luca. Turen ned af bjerget havde været en oplevelse på flere måder. Nedturen var helt utrolig smuk med udsigt udover havet 50 km væk. Det var også en oplevelse at se Estella helt stille og bare kigge på "vejen". Hun var meget nervøs og jeg valgte ikke at fortælle a det var umuligt at køre baglæns hvis vi fortrød nedturen.

(Kortet har desværre ingen veje i området over bjerget hvorfor der mangler en stump fra Gambarie til San Luca)
Vel nede ved havet gik det hurtigt op til vores campingplads og eftermiddagsbadning!
Nu kunne vi slappe af indtil vi skulle ud for at finde en pizza til aften.

Camilla var meget bekymret, vi ville gerne finde et nyt sted at spise, hun mente at der hvor vi spiste i forgårs var verdens bedste spisested og så var der hyggeligt. Men hun fik ikke sin vilje. Vi kørte op til Caulonia for finde mad, vi kunne altid køre til Foca hvis det viste sig helt umuligt. I byen var der reklame for et sted der hedder Donna Luna (måne kvinde, red.) og vi kørte efter skiltene. Vejen ud af byen var ringe - 1500 m og dreje ud af en grusvej. Vi var noget betænkelige, vejen blev ringere. Så som lys fra en klar himmel var der en gitterlåge og frisk ny asfalt! Nu dukkede der et stort flot hus op, med pøl og jeg ved ikke hvad. Donna Luna viste sig at være et meget stort sted, beliggende på en bjergside med udsigt over havet og Caulonia. Vi sad på terrassen med udsigt til den næsten fulde måne (Luna, red.) der spejlede sig i det blikstille hav og med bjerge rundt om os.

Maden var udsøgt og vi gik derfra med fyldte maver til den billigste pris vi har oplevet 35€..... I aften blev klokken næsten 23 inden vi nåede tilbage til campingpladsen.

/Martin

Næste dag