Torsdag den 1. juli 2004

Salvador Dali dag! Vi bliver nød til at lave en festlighed hver år den 1. juli i anledning af vores opdagelse af Salvador Dali. Ja, vi kendte ham jo godt i forvejen men i dag blev dagen hvor vi så museet i Figueres og senere hans hus i Port Illiat. Der er slet ingen tvivl om at manden på en gang var genial og også lidt gal. Vi kendte mest hans surrealistiske billeder men han havde lavet så mange andre ting man slet ikke var klar over. Museet er meget stort og det er fantastisk at se hvor produktiv den mand har været. I indgangen stod et værk forestillende en bil med en chauffør og et brudepar og så regnede det inde i bilen.

Efter museet havde vi købt kød og kørte ud til Port Illiat for at grille og spise vores frokost. Da vi var færdige med at spise kom politiet og sagde at det var et naturreservat og at vi ikke måtte tænde ild ;-)

Da vi havde spist troede vi at vi skulle se Salvador Dalis hus men det viste sig at der var 2 timers ventetid for at komme ind da de kun vil have grupper med 10 ad gangen ind i huset og at der skal være 10 minutter mellem hver hold. Vi købte billetter og havde så tid til lidt opdagelsesrejse. Vi kørte ud til Spaniens østligste punkt og så en forrygende natur. Jeg vil lade billederne tale for sig selv.
 

Dalis hus var en stor oplevelse. Ingen rum er firkantede som det vi kender fra Danmark. Huset er i flere niveauer med mange små rum hvor der alle vegne er tænkt over lyset og udsigten udover bugten. I et værelse hang et spejl således at Dali var i stand til at se solopgangen over middelhavet hver morgen fra sin seng.
 

Haven med swimmingpoolen var også meget speciel, ingen rette linier her. Efter besøget var det ved at være sent så vi fandt et supermarked på vejen tilbage og købte ind til aftensmaden, bla. rødvin så Carlos senere havde noget at skylle sine podagrapiller ned med. Vi nåede først til Vidreres kl 21:30 og alle var småtrætte efter en lang dags oplevelser.

/Martin

Næste dag