Lørdag den 26. juni 2004

I dag er det ren afslapning. Vi er enige om at der er sidste dag i Portugal inden turen så småt går til Spanien. Estella og jeg kører til Melides og køber ind til hele dagen. Der er et leben på campingpladsen, mange tager ud på campingpladserne i weekenderne. Det er med nød og næppe at vi får bilen hen til teltet. ½ time efter vi er kommet tilbage er alt spærret og det er slut med at køre for den dag.

Vi tager mod til os efter morgenmaden og gør endnu et forsøg på at bade i Atlanten. Havet er noget oprørt men vi bliver da våde. Midt på eftermiddagen laver vi aftensmad og nyder et solidt måltid. Aftenen tilbringer vi foran storskærmen og ser Sverige få bank af Hollænderne.. I morgen tidligt står den på sammenpakning.

/Martin

Næste dag