Søndag den 19. juni 2005

Da vi landede var vi ikke længe om at få lejeren op at stå, dvs. jeg tog en slapper mens Estella og ungerne fik teltet på højkant. Da det hele var sat op gik vi i krig med frokosten, som bestod af friskt Itailensk brød med tomater, Mozzarella (den rigtige friske af bøffelmælk som ikke kan købes i DK) skinke og bresaola.


Efter maden gik vi en tur til søen, for at se om der var vand i år, den var totalt udtørret da vi sidst var her for 2 år siden. Mens vi stod og kikkede begyndte et rasende spektakel med hujen, bilhorn (viske sig at være havetraktorhorn), hunde der begyndte at gø og en masse motorstøj. Vi var ikke klogere, end vi troede at det var et bryllup, men ovre på den anden side af søen dukkede et besynderligt optog langsomt op, et optog bestående af havetraktorer? 15 "havefræsere med vogn" fyldt med brænde??? Vores umiddelbare tanke var, "hvad sker der for dem". Vi fandt ikke noget brugbart svar og vi kan ikke komme på en helligdag som fejres på denne måde, hvorfor vi konkluderer, at det måtte være en lokal skik. Umiddelbart virker det måske en smugle overdrevet med denne form for glæde, over at man har fundet en smugle brænde, når alle bjergsider er fyldt med træer, men der stikker nok noget mere under :-)

Da vi kom tilbage til teltet smed vi voksne i skyggen og tog en middagslur.

Aftensmaden skulle indtages i en restaurant Estella og jeg havde spist på for knap 3 år siden. Det tog knap 1½ time at køre derhen (vejene er pænt snoede som det fremgår af billedet til venstre) og så var den lukket, stoppet, pakket væk, solgt osv. ØV... Tilbage til Castelnovo G. hvor vi fandt en hyggelig restaurant på torvet. Vi gør som vi plejer, køber tre - fire retter som vi ikke ved hvad er, og så spiser hver enkelt det de kan lide. Den ene ret er med Tatufo, som vi ikke aner hvad er. Det smager løjerligt og det skal virkelig have et ordentligt skud parmesan for at glide ned (det skal retfærdigvis siges at Camilla godt kunne lide det). Senere finder vi ud af at der er Trøffel, som de i øvrigt er meget stolte af i flere egne at Italien. I denne del af Italien spiser man ikke så sent, vi var næsten de eneste tilbageværende gæster kl. 21:00, det var lidt surt. Tilbage til teltet og så i soveposerne.

/Martin

Næste dag