Dagen starter med morgenmad på Campo Catino, et
refugie nær passet til Vagli.
På vejen op mødte vi en gammel morlil med sine geder, som var ved at afgræsse
rabatten langs vejen. Campo Catinoer et fantastisk sted med udsigt udover Vagli søen og de to byer Vagli Sopra og
Vagli Sotto. Efter morgenmaden blev der læst et kapitel af Emil fra
Lønneberg, vi nåede ikke godnathistorien i går aftes.
Efter morgenmaden
kørte vi ned til marmorbruddet nær Gorfigliano som vi har besøgt så mange gange før. I bruddet er der virkelig sket noget,
aktivitetsniveauet er hævet ganske betragteligt og der er ryddet op i de
gamle bygninger som tidligere prægede området. Vi fik hurtigt set nok, da
der ustandseligt kom store lastbiler med marmorblokke ned fra bruddet,
vi mente ikke at det var forsvarligt at bevæge sig rundt som turist, så vi fortrak igen.
Vi havde aftalt at køre ned til L'Antica
Trattoria dell'Eremita
(et gammelt kloster
med tilhørende hotel) og spise frokost. Vi har været der før og var spændte
på om det stadig var Sarah og Lucca der havde stedet. Der gik ikke lang tid
før Sarah
fik
øje på os og kom ud af køkkenet for at få en sludder. Sidst
vi
besøgte dem for to år siden, havde vi en turistguide med om Danmark som vi
forærede dem, Lucca var dengang meget interesseret. Klosteret er lidt
specielt da det for det første ligger halvt oppe ad en næsten lodret 
klippe,
men også fordi der er hugget ind i klippen så det kun er meget lidt der
rager ud. Kirken er utrolig smuk og det undrer hvor meget de katolske
ofrer på deres kirke.
Maden var, som altid,
rigtig god og vi var meget mætte da vi sidst på eftermiddagen kørte videre
mod Trassillico, en lille by på toppen af et bjerg, kun 8,5 km fra klosteret. 
Trassillico har helt sin egen plads i vores bevidsthed og vi har talt om at
det ville være det ideelle sted at blive gammel når den tid kommer en dag. Trassillico har indtil flere kirker trods byens lille
størrelse. Også her er
der ofret meget, vi har fx. aldrig besøgt byen uden at der er friske
blomster i kirken.
På vejen tilbage til campingpladsen køber vi ind til aftensmad i
Castelnuovo G og hos den lokale slagter i Gorfigliano blev der købt bøf. Da
vi kom tilbage til campingpladsen var "lejrchefen" på pladsen og han
genkendte os med det samme (det er 4. gang vi har boet på pladsen) og vi fik
en varm velkomst med en masse fagter og et håndtryk. Turens første grillmad blev tilberedt og indtaget i halvmørke.
Efter aftensmaden er det blevet mørk og vi "genopdager" fænomenet
ildfluer (som egentlig er en lille bille) som blinker i natten. Vi farer
alle forstyrret rundt og fanger de små sjove insekter, Jakob fanger hele 4
på en gang oppe ved toiletbygningen.
/Martin