Tirsdag den 21. juni 2005

Sammenpakning. Vi er enige om at tage sydover, opsøge Bruno og spise på Donna Luna onsdag aften, hvor det angiveligt er fuldmåne. Vi har ikke travlt så vi pakker ned sidst på formiddagen og forlader pladsen ved frokosttid, for at vende næsen mod Sienna. Inden vi kører bruger vi lige et øjeblik på at se den gamle kirke på bjerget som vi har udsigt til fra campingpladsen. Det er efterhånden blevet en tradition at skrive i gæstebogen når vi er her. Det var dog ikke muligt denne gang da kirken er lukket i forbindelse med restaurering.

Vi har hørt Sienna omtalt mange steder, men har egentlig haft den opfattelse at det var reklamegas. Området mellem Lucca og Sienna er meget kedeligt og vi havde egentlig ikke de store forventninger da vi landede, men vores skepsis blev gjort til skamme. Byen er noget af det mest charmerende man kan forestille sig, med smalle gader i et meget kuperet terræn. Alt går op og ned i den gamle bydel. Selv møblerne ved på gaden foran restauranterne, er tilpasset de skrå gader. Vi går en god lang tur og ser et par af de meget smukke kirker i byen. I den ene er vi inde i et lille kapel og pludseligt ved vi hvor ideen til indgangen til "hemmelighedens kammer" i Harry Potter filmen kommer fra.

Da vi forlader Sienna bevæger vi os mod sydøst, gennem et område der til forveksling ligner det vestligste Sicilien, med bløde bakker som er opdyrket til sidste kvadratmeter.

Aftensmaden indtages i en lille by ved navn Asciamo, en hyggelig by hvor de lokale alle bevæger sig ud i bymidten om aftenen, for at få en sludder om hvad der nu rører sig i og omkring byen. Der er et leben uden lige og det hele kulminerer da en ambulance kommer ned at byens gågade, folk stimler sammen for at se hvad der sker. Vi sidder længe og nyder livet foran den restaurant hvor vi har indtaget vores aftensmad. Da klokken nærmer sig 23:00 bevæger vi os mod syd, børnene og Estella er lagt i soveposerne.

PS: på campingpladsen står noget der bedst kunne betegnes som "liget af en teltvogn". Vi kunne ikke lade være med at forevige dette komiske indfald. "Alpen Kreuzer" har vist krydset sine sidste alper :-)

/Martin

Næste dag