Fredag den 24. juni 2005

Afslapning og badning kan bedst beskrive dagen i dag. Estella og jeg tager en indkøbstur inden morgenmaden, så vi kan klare os det meste af dagen, kun kød til aftensmaden mangler at blive indkøbt. Og så er det ellers kun vandet og dase der tæller. Vi forventede egentlig det helt store ryk ind på pladsen da Italienerne tit tager på camping i weekenderne, men det blev der ikke noget af, alt er fredeligt.

Det eneste vi bliver afbrudt af i dag, er en havfrue som sidder på stenene og klager over at de er varme :-)

Sidst på dagen henter Estella og jeg tre højrebskoteletter til grillen hos den lokale slagter i byen Isola de Capo Rizzoto. Alt  bliver tilberedt på grillen i dag, selv Camilla spiser kartoffel i dagens anledning, det er et rigtigt festmåltid. Efter maden venter vi forgæves på at månen skal vise sig men uden held. Det har åbenbart været så anstrengende at være måne de sidste par dage, at den vælger at blive i sengen...

/Martin

Næste dag