Søndag den 26. juni 2005

Sammenpakning. Det er med vemod vi tager afsked med campingpladsen ved Capo Colonna, hvem ved om man kan finde noget så smukt igen. Inden vi forlader området helt, køber vi lige ind til resten af dagen. Vi fandt i går et marked med den bedste bresaula vi til dato har fået, så vi køber 300g til frokosten. Vi køber friske ravioli til aftensmaden. samt melon og frugt til eftermiddag.

Det slår os endnu en gang hvor fattigt Calabrien er. Alle vegne hvor vi kører ligger forladte byggerier, huse landbrug mm. Det er et utroligt stort spild af resurser, at så meget bliver påbegyndt og aldrig lavet færdigt. Og så er det meget tydeligt at de feriebyer langs kysten op til Taranto er for ferierende Italienere og ikke udlændinge. Det er meget få udlændinge vi har set i dette område, kun et par enkelte tyskere og en enkelt hollænder.

Kursen bliver sat mod "sporen" på Italiens østkyst, som vi forrige år bemærkede da vi kørte hjem ad motorvejen fra Bari. Det pudsige er, at Italien er lige så fladt som Lolland omkring Foggia, men selve "sporen" rager over 1000m op og virker på den måde meget voldsom. Vi syntes at de så så interessant ud at vi vælger at bruge nogle dage på at udforske dette område. Vi bruger lidt tid på at finde en passende campingplads (Baia e Cala Campi) som, om muligt, er endnu smukkere end den vi forlod.
Vores telt er placeret i første række med udsigt over havet og badestranden, som kun er adskilt fra pladsen af en 10m høj skrænt.

Da vi er landet og har tømt bagagerummet måtte vi endnu en gang undre os over hvor vi har bagagen. Bilens bagagerum er på 425 liter men se bunken.

Efter lejren er rejst spiser vi frugt, hvorefter Estella og ungerne tager en badetur. Den friske pasta med tomatsovs smagte alle, og vi var godt mætte da vi besluttede at gå en tur rundt på pladsen for at se, hvor stor den egentlig er. Det er svært at sige hvor mange pladser der er, men pladsen strækker sig ca. 500 m langs kysten og er ca. 125 m bred. Vi fik tilsyneladende den sidste plads med havudsigt, hvor heldig har man lov at være?  I den ene ende af pladsen er en restaurant og en lille bar hvor vi køber os en is inden sengetid.

/Martin

Næste dag