Vækkeuret ringer kl. 04:00, det er ikke den store lyst man har til at
springe op og ud for at kikke på solen stå op, men jeg får da taget mig
sammen. Kort tid efter kommer Kira af sig selv og til sidst Estalla. Vi
tager opstilling med hver en stol foran teltet og begynder at vente.
Horisonten er allerede temmelig rød, så vi forventer at solen vil komme meget
snart, det gør den ikke. Først omkring kl. 5 sker der noget.
Fascinationen over naturen rammer os alle tre, og vi får en snak om
solsystemer og universet som helhed. Efter den forestilling smutter vi i
seng igen, for at få et par timer inden morgenmaden.
Efter
morgenmaden bliver vi enige og at udforske halvøen lidt nærmere og kører en
tur rundt. Hele området bærer præg af at være et turistparadis når den
Italienske sommerferie for alvor sætter ind og vi er meget glade for at vi
er her så tidligt på sæsonen.
På
vejen undres vi igen over at denne knast ligger og rager op når hovedlandet
ellers er så fladt i området omkring Foggia.
Vi
køber ind til frokost i Monte Sant'Angelo. I øvrigt så vi en "rigtig
slagter" i Monte Sant'Angelo, her hænger hele koen praktisk i forretningen
og drypper på gulvet, lidt barbarisk måske, set med danske øjne. Vi
fortsætter til et af de højeste punkter på halvøen som kan nås i bil, Casa
Forestale hvor vi spiser frokost.
Efter
vi har spist frokost går Estella og ungerne en tur i skoven, mens jeg får
tiden til at gå med at sidde helt stille og fotografere et par fugle. Skoven
er fuld af bøge og egetræer og skovbunden er meget frodig, en utrolig
flot skov som bærer præg af at den får lov at passe sig selv.
De
må i øvrigt også være lidt krigeriske her på egnen, for lige meget hvor man
kører, så er vejskilte skudt i smadder med enten hagl eller riffel, og det
er temmelig grov kaliber der bruges.
Et enkelt sted ser vi hvor omsorgsfulde Italienerne er, for at man ikke
skal køre ind i deres afspærringer i forbindelse
med
vejarbejde. Det pudsige er, at på billedet ses "kun" fire blå pile, da vi
kørte forbi lå yderligere to der var påkørt og derfor ikke var synlige fra
den side vi kom :-)
På
vejen ned fra bjerget er det egentlig kun byen Vico del Gargano som rigtigt
gør væsen af sig. Den gamle bydel er meget charmerende og man kunne bruge
meget lang tid med et kamera her for at fotografere arkitektur, lys og
skygger som dagen går. Da vi igen når havet, er der turisthalløj i begge
retninger, mod hovedlandet er der en "lido" langs to store indsøer med alt
hvad hjertet begærer og mod Vieste, er der hoteller og campingpladser hele
vejen. Det viser sig at det er lykkedes os at "vælge" et af de fredeligste steder
på halvøen at placere
vores telt .
På vejen faldt vi desuden over nogle boder, hvor vi købte
ind til aftensmaden i morgen, samt frugt til i eftermiddag.
Da vi kom tilbage til campingpladsen, spiste vi frugten, hvorefter der
skulle bades for at skylle støvet af fra dagens køretur. Jakob badede for
første gang uden "badevinger" og har mod på at gøre det igen i morgen, han
er ved at være en stor dreng :-)
Aftenen slutter med et solidt Italiensk måltid på campingpladsens
restaurant. Generelt må vi konstatere, at maden på campingpladserne er
fantastisk god. I dag fik vi forskellige pastaretter med blæksprutte, rejer
og muslinger, ikke noget der tilnærmelsesvis minder om færdigretter.
Hovedretterne var grillet kød af forskellig art og havbrasen, en yderst
velsmagende fisk. Alt i alt et meget veltillavet og velsmagende måltid. Vi
var alle godt mætte da vi vaklede tilbage til teltet.
/Martin
