Oppe fra gården på Mont Cassino, var der en fremragende udsigt til den Polske militærkirkegård, som vi efterfølgende besøgte, til minde om de faldne polakker fra slaget ved Mont Cassino. Den polske kirkegård indeholder omkring 1050 faldne. Derudover ligger to generaler som har deltaget i slaget men som er døde af naturlige årsager i 1970 og 1982 samt en polsk biskop. Tænk sig at to generaler 30 - 40 år efter krigen vælger begravelse sammen med de soldater de kæmpede sammen med, det er stort!

Den italiensk militærkirkegård ligger 15 kilometer fra selve Cassino by og vi havde lidt bøvl med at finde den, en betjent var vældig flink til at beskrive hvor den ligger. I forbindelse med den kirkegården ligger et lille museum, hvor krigens rædsler er beskrevet i tekst og billeder. På den Italienske kirkegård ligger omkring 1000, det er ikke umiddelbart nævnt med præcist antal.

Da vi forlader den Italienske militærkirkegård får vi øje på et negern (se den 23. juni) som er helt nedkørt, så vi kan få et billede af dette prægtige væsen på nært hold. Negern er åbenbart udbredt over et større område af Italien end først antaget. 

Til sidst slutter vi vores historiske rejse for denne gang, ved at besøge den Franske militær kirkegård. Den Franske adskiller sig fra de andre kirkegårde vi har besøgt, ved at der en kristen del og en muslimsk del, begge med et mindesmærke i form at henholdsvis en lille kirke og en lille moske. På den Franske hviler til sammen i alt omkring 12000 faldne soldater.

Det er første gang vi i en ferie på denne måde har "forfulgt" historie fra 2. verdenskrig, det har hidtil "bare" været Romere og Grækere vi er gået i fodsporet af. At 2. verdenskrig fandt sted for "kun" 60 år siden, har gjort at det har været meget "nærmere" og berørt os alle på en helt anden måde end tidligere, selvom det burde være lige meget om noget er sket for 60 eller 2000 år siden. Det har også fået børnene til at stille nogle andre spørgsmål, end vi har oplevet omkring de gamle seværdigheder. Fx. hvorfor var der en anden verdenskrig, hvorfor kunne Hitler ikke lade være med at tro han skulle styre hele verden? Egentlig er det de samme spørgsmål man kan stille til Romerne, hvorfor ville de styre det "hele"? At folk bliver magtsyge er vi ikke kommet udover, det kan vi med al tydelighed se den dag i dag, vi kan så kun håbe at historien og samhørigheden landene imellem, kan afholde de "stærke" nationer fra at forsøge igen.

Tilbage til nutiden. Overfor den Franske kirkegård ligge en lille forretning som sælger bøffelmozzarella, så vi kan ikke dy os for at gå ind og købe en ordentlig klump til frokosten. Vel tilbage på campingpladsen får vi en bid frokost og så er der ellers dømt afslapning for alle pengene, det har været tre hårde dage med seværdigheder.

Sidst på eftermiddagen kører Estella og jeg til Barerra, for at købe det sidste vi mangler til aftensmaden, kød og kartofler. Menuen i dag står på bøffer af ko, (slagteren sagde muuhh for at illustrere hvor kødet kom fra) ratatui samt bagte kartofler. Hos slagteren hang i øvrigt et udstoppet negern på vægen side om side med et meget flot "ansigt" (trofæ) af et vildsvin :-) Mens maden er på grillen, går Kira og Camilla en tur for at få varmen. Mens de gik kom de forbi et skilt med en bjørn og kom til at snakke om hvad de skulle gøre, hvis de vitterligt mødte en bjørn. Bedst som de gik der, stod de pludselig ansigt til ansigt med en vaskeægte ulv. Kira konstaterede at der var hegn imellem, så der var ikke noget at være bange for. Desværre havde Camilla ikke sit kamera med, så vi kan ikke vise et billede af dyret :-(

Da vi sad og spiste, sagde Estella lige pludselig, at der stod et dyr lige bag mig (vi spiste i teltet og jeg sad ved døren) og ganske rigtigt, der stod en ræv og snusede til vores opvask som stod i opvaskebaljen lige bag mig. Den var hverken sky eller noget, først da vores nabo begyndte at råbe op og lyse med en lommelygte, fortrak den fra området.

I morgen pakker vi sammen og trækker lidt længere nordpå.

/Martin