Efterskrift

I år blev ferien en slags "hjem til Italien" efter sidste års lidt skuffende ferie i Portugal og Spanien. Og ferien blev på mange måder en succes. Jeg havde næsten tårer i øjnene om morgenen den 19. da vi landede i Gorfigliano, Gafagana er virkelig så smukt og afslappende med sine høje bjerge og store skove. Italien er et fantastisk land, uanset hvor man kører er der "noget" at se. Hvis man skal se alt hvad der ser spændende ud, så vil man aldrig komme nogen steder, her er oplevelser til adskillige liv. Vi havde nogle ønsker omkring mål inden vi tog af sted, nogle blev indfriet, andre må vente til næste gang vi kommer forbi. Derudover fik vi en masse helt uventede oplevelser med hjem. Vores måde at rejse på gør, at vi kan glæde os over alt fra små insekter til enorme bygningsværker, hold øjne og ører åbne og verden er fuld af oplevelser.

Vi har undret os meget over at det er meget få udenlandske turister vi har set i forhold til tidligere år. Lejrchefen i Farini fortalte at Tyske og Hollandske turister havde svigtet de sidste to år, hvorfor de havde udvidet antallet af fastliggere når der nu alligevel ikke kom rejsende forbi som før i tiden. Da vi kørte gennem Schweiz på vejen hjem, så vi at campingpladserne var fyldte med hollændere og kom til at tænke på om benzinpriserne er årsagen til at man ikke kører så langt. Med en pris på omkring 10 kr. literen, så er benzinudgiften jo unægtelig en meget stor post, hvis man påtænker at køre 8-10.000 kilometer på en ferie.

Jeg har tidligere beskrevet hvorledes Italienerne kører og det er nu tid til at komme med en revision. Som beskrevet kørte man meget stærkt på motorvejene i Italien, det gør man ikke mere, der er virkeligt sket meget, siden vi var der sidst for 2 år siden. Den ændrede trafikmoral kan måske hænge sammen med at politiet er begyndt at køre BMW og at de virkelig stopper mange på motorvejene. Før blev der i vid udstrækning kørt 180 eller mere, nu er man i nærheden af hastighedsgrænsen på de 130 mange steder. På landevejene er det stadig så som så med hastighedsgrænserne, selvom der også her bliver stoppet mange. Jeg har en fornemmelse af, at problemet ligger hos dem der fastsætter grænser de enkelte steder. Når der i forbindelse med et vejarbejde udenfor kørebanen fastsættes en hastighedsgrænse på 10 km/t eller hvis der er fuldt optrukket og 50 km/t på en snorlige bred vej, ja så kan jeg godt forstå at man ikke overholder dette. Regler i trafikken må i så stor udstrækning som muligt være realistisk, ellers er det meget svært at få folk til at overholde reglerne.

Mht. kørsel i Tyskland, så skal man passe meget på hvis man har tænkt sig at udnytte den frie hastighed, som de heldigvis har mange steder. Som nævnt var vi meget tæt på at blive en "plet" på autoværnet pga en lastbil som skiftede bane uden at se sig for. Vi hører senere, at der er røre i Tyskland i øjeblikket, man vil simpelt hen gøre det ulovligt for lastbiler at overhale (elefantræs som de kalder det i Tyskland), på de strækninger, hvor der kun er to spor i hver retning pga. sikkerheden. Det kan jeg kun tilslutte mig. Det virker tyndt at man skal overhale når hastighedsforskellen kun er ganske lille, somme tider varer disse overhalinger med lastbiler adskillige kilometer til gene for al den øvrige trafik.

Hele turen blev på 8296 kilometer og vi brugte 870 liter benzin. Bilen nåede på turen at runde 200.000 kilometer, men har opført eksemplarisk hele vejen.

Vi er klar til næste ferie, så må vi se hvor den fører os hen?

/Martin

Tilbage

Familiens feriegæstebog Familien Jessens ferieminder