Da vi den første aften sidder og griller ude i det fri kommer de fra pladsen og fortæller at vi ikke må grille i vores medbragte grill men skal bruge de til formålet opsatte grille, af hensyn til brandsikkerheden. Da vi kikker nærmere på de opsatte fataliteter forstår vi først ingenting. Vi sad midt på en plads hvor underlaget var hovedsagelig jord, med min 3 meter til den nærmeste bevoksning, med en kuglegrill med låg og det var farligt. De opsatte arrangementer var åbne ildsteder bygget af mursten hvor det stod en hæk helt op ad bagsiden på arrangementet og de opstillede "villatelte" klods op af hækken - proportionsforvrængning hedder det vist. Nå, ikke diskutere mere med dem, i morgen griller vi med vores kuglegrill i et af deres arrangementer.

Nu skal det jo ikke være brok det hele og mens vi spiser dukker Bo op med en dåse-fuld-tår-øl til at supplere rødvinen og vi får en hyggelig sludder, indtil det kniber med "æ vaterpas" og triller i seng.

Torsdag den 6. juli. Vi spiser morgenmad sammen og dem der har lyst tager herefter til poolen. Vejret er meget blandet med byger indimellem og efter frokost bliver vi enige om at besøge Volterra. Denne by er helt unik med alle sine alabast værksteder og gallerier. Vi falder over en figur som vi (Estella) simpelt hen ikke kan leve uden, så den fik hun af sin mand i julegave. Det er i det hele taget hyggeligt at traske rundt i Volterra, for i modsætning til mange andre byer i turistområderne har byen stadig sin charme ved ikke at være for "pæn".

Fredag den 7. juli. Vi bliver vækket midt om natten af et frygteligt uvejr. Det stormer tordner og regner til den store guldmedalje. Vores nye telt består sin prøve med glans og intet er vådt da vi står op. Da vi begiver os op for at købe morgenbrød får vi et chok. Campingpladsen ligner mest af alt et katastrofeområde. Vejene står under vand, grene, bark og blade fra træerne ligger overalt. Heldigvis bor vi højt så vi ikke har problemer med at få bilen fri men mange sidder fast i mudder og må trækkes fri.

Nu er det sådan at vi ikke kan tage til Italien uden at slå et smut forbi Sarah og Lucca på det lille kloster, denne gang er heller ingen undtagelse. Efter morgenmaden, lidt hygge og indkøb til aftensmaden (som Estella og undertegnede står for) begiver familien Jessen sig, minus Jakob der hellere ville bade i poolen, til Gallicano for at få frokosten og en hyggesnak med Sarah og Lucca.

lørdag den 8. juli pakker vi sammen. Vi er blevet enige med Bo og Dorte om at følges til Maranello og se Ferrari museet inden de kører hjem og vi fortsætter til Østrig. Vi har set museet for år tilbage men Jakob var kun 3 år og kan derfor ikke huske det så det er tid at se det igen.

Vi fik en lidt skidt start på Le Capanne og afrejsen blev ikke meget bedre! Estella gik ind for at betale og her forlangte de at vi skulle betale ekstra fordi vi havde bredt os udover vores plads. Det ville Estella naturligvis ikke finde sig i, især ikke når vi havde gjort opmærksom på problemet allerede da vi landede, hvorfor hun højlydt gav sin utilfredshed til kende. Der var dog intet at gøre og vi endte med at køre fra stedet i raseri af astronomiske dimensioner. Det var meningen at vi skulle have spist morgenmad med Bo og Dorte men nu ville vi bare væk herfra og det kunne kun gå for langsomt! Vi mødtes med Bo og Dorte på en rasteplads små 100 km senere da vi var kølet lidt ned og havde spist lidt morgenmad.

Vi vælger at køre på motorvej til Maranello af hensyn til "lille" Camilla, hun har det ikke så godt med snoede veje. Turen går forrygende og vi tager frokosten i Maranello inden museet. Ferari en en drengedrøm for mange og museet et i den grad en oplevelse for drenge i alle aldre. Ungerne er helt oppe at køre, vi andre gamle nisser er lidt sværere at imponere (næsten da, vores koner har nok en anden mening).

Og der pakkes ikke noget ind her, man kan virkelig studere detaljer hvis man har lyst til det. Det er sjovt at se hvordan Ferrari har eksperimenteret med alverdens eksotiske motorkonstruktioner.

Efter museet er det tid til at skilles, Bo og Dorte skal hjem og lave køkken og vi skal til Oberau i Østrig (se skiferie 2006). Turen til Østrig går uden de store genvordigheder. Vi oplever dog en underlig ting med bilen. Hvis vi kører ind i tanker og kører med det samme igen, så kan den overhovedet ikke trække (det oplever vi da vi tanker oppe i Brenner passet, af alle steder er det et af de mindre "fede" steder at mangle trækkraft). Hvis vi derimod holder ½ time eller mere er der ingen problemer???? Dette problem skulle vise sig at blive mere og mere udtalt resten af ferien og først blive løst efter hjemkomsten. Vi lander hos Eve og Thomas først på aftenen og laver med det samme aftensmad, vi har medbragt frisk fra Italien.