|
Vækkeuret står igen til kl. 6:00 i dag. Vi har valgt at besøge øen Levanzo
fra Trapani i dag og færgen sejler 9:20 så vi har et lidt stramt
program. Så snart det er muligt at komme ud af campingpladsen, henter
Estella og jeg dagens morgenbrød. Brødet spises i lynfart og kl. 7:36 er
vi på vej mod Trapani.
Vi skal lige have købt
pålæg og tomater på vejen, og så er vi ellers klar til at sejle. Vi
vælger at sejle med Ustica Lines over til øen og med Siremar hjem. Vi
undrede os lidt over at det koster 26 € over men 41 € hjem, men det har
tilsyneladende noget med børnenes alder at gøre, de to selskaber
takserer ikke børnene ens.
  Færgen
vi skal sejle med er en meget fin "flyvebåd" som man også kender fra
ruten mellem København og Malmö, altså en hydrofoil båd. Vi sætter os
nede i bunden da der ikke er plads ovenpå i første omgang. Jakob er ved
at gå ud af sit gode skind da vi "letter", han sidder næsten hele vejen
og kikker på "vingen" nede i vandet lige udenfor hans vindue. Vi
"mellemlander" på Favignano og her bliver der plads ovenpå, så Estella,
Kira og jeg går op for at få udsigten med det sidste stykke. Da Jakob er
så syg med denne bådtype, vælger jeg at sætte et par billeder ind i
dagbogen til ham.
Øen Levanzo rejser sig
godt 300 m over havet og udmærker sig ved kun at have én
turistattraktion, en grotte hvor der er hulemalerier som er 10.000 år
gamle. Det betyder at her næsten ikke er nogen turister, de bader alle
på Favignano i stedet. Havnen og byen på øen er utrolig
charmerende. Grotten vi skal besøge ligger i den stik modsatte ende af
øen og vi vælger at gå derud, der er ca. 5 km. Vi er heldige med vejret,
der er lidt diset så vi ikke bliver alt for forbrændte, Jakob og Estella
har dog iført sig "solklister" faktor 25.
|
Udsigtern over Levanzo fra molen hvor vi landede.
|
|
Udsigten fra hulen |
Da vi
når ud til Grotta della Genovese (som den hedder) er der en del andre
turister som venter på en guide, han dukker op med tredje hold. Vi
vælger at kalde ham "grotte Keld", en rigtig nørd som i den grad går op
i sit job som guide. Vi kommer ind i grotten med 4. hold og nåede at
spise frokost mens vi ventede. Grotten
 bestod af en hule med en masse
malerier fra forskellig tid. Nogle var malet med kul, de var fra ca.
8.000 f.kr. andre var kradset ind i klippen, de var fra 2 - 3.000 f.kr.
Desværre måtte man ikke fotografere i grotten, så vi kan kun præsentere
et billede fra indgangen. Grotten blev i øvrigt genopdaget af en maler
fra Toscana i 1949. Prisen for den storslåede rundvisning var 6 € for
voksne og 3 € for børn.
Det var meningen at vi
ville se på muligheden for at bade på øens eneste badestrand, men vi
kunne se at det ville knibe med tiden inden vores båd sejlede, så vi
valgte i stedet at gå ind på en af øens utallige barer, hvor børnene fik
is og jeg et par kopper Espresso.
På vejen til Trapani
skulle vi igen mellemlande på Favignano for at samle et utal badegæster
op, skibet var fyldt til bristepunktet på turen tilbage. Turen havde
lært os en masse. Vi har bl.a. lært at det slet ikke umuligt at få en bil med ud
til disse øer, som vi jo først var blevet oplyst, man skal bare henvende sig i det
rigtige billetkontor. Selvom det er det samme færgeselskab som sejler på
ruten, ved det ene kontor tydeligvis ikke hvad det andet laver. Det kan faktisk undre at der er så mange biler på disse øer. En ø
som Levanzo har vel omkring 7-8 km vej i alt og kun en by i den ene
ende, alligevel er der biler og scootere alle vegne, hvad bruger de dem
til? To af dem, erfarede vi,
 bliver brugt til at køre turister i
 pendulfart ud til Grotta della Genovese i den anden ende, men hvad med
resten? Byen er ikke større end man kan gå fra den ene ende til den
anden på 3 min. uden at overanstrenge sig. Det er i øvrigt heller ikke
alle biler der er lige nye og fine, denne Fiat 500 har vist en del år på
bagen at dømme efter de reparationer den "bærer så smukt".
Da vi triller hjemad
mod vores telt holder vi lige ind ved et par frugtboder og køber en
vandmelon og nektariner så vi kan få dagens frugt. Vi "gider" ikke lave
mad i dag, så vi går ind til Castellamare del Golfo og ser hvad
den kan byde på.
Den resturant vi
ønsker at spise på er proppet til randen med mennesker, så vi snakker med tjæneren. 15 - 20 minutter siger han, det passer lige med at vi kan nå
op og hæve penge i en Bancomat inden vi skal spise. På vores tur rundt i
byen beundrer vi hvor smuk Castellamare del Golfo er om aftenen i
gadelygternes skær.
Da vi kommer tilbage har han
desværre givet "vores bord" til nogle andre så vi vælger at sætte os ind til
naboen som protest. Det er et Pizzeria viser det sig, vi får turens
anden pizza og lidt vino. Mætte og trætte går vi tilbage til
campingpladsen.
I morgen tidligt
pakker vi sammen og begiver os til Menfi med et enkelt stop i Sciacca, hvor vi har planer om at smide Camilla af hos en veninde.
/Martin |
