Torsdag den 12. juli

Kl. 7:30 kører Estella og jeg til Menfi for at købe noget morgenmad og evt. finde aftensmad. Aftensmaden bliver en gang Spada til grillen endnu en gang.

Efter morgenmaden går turen til Corleone for at udforske denne pragtfulde by. Vejene ind til Corleone er ret dårlige og det tager sin tid at komme derind. Det er lidt pudsigt at byen ligger så afsides, det er også først 20 km før byen at den nævnes på vejskiltene. På vejen kører vi gennem et regnvejr så voldsomt at vi blev nødt til at køre med viskerne i flere minutter, det er totalt uhørt på Sicilien.

Corleone ligger ligesom i en gryde mellem bjergene, i en utrolig flot natur. Gaderne er meget smalle og stejle og byen er meget hyggelig. Vi finder et godt sted at parkere bilen nær centrum og går en god tur rundt i byen og beundrer de smalle gader og de mange gamle bygninger, vi får også købt frugt og grønt til i dag hos den lokale grønthandler på torvet.

På torvet får ungerne hver en is og jeg en "kop tår kaffe".

I byen er et lille museum som vi vælger at besøge. De to piger som viser os rundt er først lidt usikre overfor os da de kun kan italiensk, men det går hurtigt over og de fortæller med stor iver om de ting der er samlet på stedet.
Det drejer sig om markredskaber, boligindretning og værktøjer fra tømrer og smedje samt alt muligt fra olie, vin og brødproduktion. Til sidst er der en lang række billeder fra Corleone og vi bliver lidt chokerede over hvor fattige de tilsyneladende har været i byen tidligere. Der er bla. et billede af en gruppe børn, et skolebillede vil jeg tro, samtlige var underernærede. Billederne fra byen viste gader uden belægning, underernærede hunde, folk i pjalter osv. Måske er det ikke så underligt at mafiaen har været så stor på Sicilien. Mafiaen har på mange måder ageret "Robin Hood" og været et socialt sikkerhedsnet for de meget fattige. Det er for os svært at gennemskue om mafiaen er et produkt af fattigdom eller om fattigdommen er et resultat af mafiaens aktiviteter........

Efter museet tager vi en tur på kirkegården. Det er en god måde at få et indblik i hvad der er for mennesker der bor i et område, hvor gamle de bliver og i det hele taget fortæller det utrolig meget om levestandarden. Da vi går rundt på kirkegården er det det samme billede af en befolkning der generelt bliver meget gamle, som vi har oplevet andre steder i Italien. Det er langt de fleste der når at blive mellem 70 og 90 år. En ting som gør et meget skidt indtryk på os er den meget store forskel der er på folk på kirkegården. En ting er at man ikke er lige i livet, men i døden er forskellen næsten endnu mere udbredt her. Alt fra de største mausoleer til de mest ydmyge gravpladser kan opleves her. De allerfattigste får et lille kors af jern med et lille undseelig plade med deres navn. Specielt en grav gør meget stærkt indtryk på os, her har pårørende eller bekendte lagt afskæringer af marmorplader ved det lille kors. Ingen tvivl om at den der ligger her har været så elsket i livet som de med deres store mausoleer, men selv i døden skal de ydmyges.

Efter Corleone triller vi til Coltabellotta for at få lidt frokost. På vejen kommer vi forbi Giuliana som ser utrolig spændende ud, vi vælger at slå et kryds på vores kort for at afmærke "fundet" for en udforskning på en senere rejse.

Vi fandt et lille Tratoria i Coltabellotta og fik os bænket med en fabelagtig udsigt over havet 20 km væk. Der var ikke noget spisekort, så tjeneren remsede bare op, og så var det op til os selv. Vi bestilte Bruscetta, pasta med tomat og melanzane (aubergine), ost og skinke med brød og lammekød, dertil to liter mineralvand. Pris 43 €, det er åbenbart ikke alle vegne i Italien man er inflationsramt pga. indførelse af Euroen.

Efter maden "tøffer" vi tilbage til vores campingplads for at slappe af og hygge indtil aftensmaden, kun afbrudt af den daglige frugtindtagelse.

Vi marinerer fisken i olie, hvidløg, persille, løg og pepperronchini inden de flotte stykker lægges på grillen, det smager fortræffeligt. Nu da Camilla jo ikke er hjemme, tilbyder vi vores danske nabo at smage sværdfisk, det kunne de vist godt lide, det forsvandt da i hvert fald.

Aftenen slutter med en gang tips, denne gang uden trumf for variationens skyld.

/Martin

Tilbage

fredag den 13.