Lørdag den 14. juli

Op kl. 6, pakke, af sted fra campingpladsen kl. 8. Tine havde fortalt at der var et stort marked i Sciacca om lørdagen så det ville vi lige nå på vejen. Vi undlod at spise morgenmad men ventede og gik ind på en Café og fik lidt brød og en kop espresso. Det var et kæmpe marked, måske det største vi nogensinde har besøgt i Italien. Det er helt utroligt hvad man kan finde på disse markeder, lige fra elektronisk legetøj, køkkengrej, over hjemmebrændte CDer, tøj, sko til ost, kød, grønsager og fisk. Det er sjovt at gå rundt mellem alle disse handlende der står på deres trappestiger mens de af bedste evne forsøger at tilkalde sig kundernes opmærksomhed på forskellig vis. Det lykkedes en af de handlende at sælge Kira et par cowboybukser til den svimlende sum af 3½ €. På vejen tilbage til bilen faldt vi over diverse grøntsager samt syltede artiskokker, svampe, ost og pålæg, man kan næsten ikke stoppe igen når man først kommer i gang. Efter marked vender vi næsen mod Portopalo på Siciliens sydligste spids.

Undervejs kører vi lige forbi Agrigento med templernes dal som vi besøgte for år tilbage.

Vi spiste frokost inde i byen Comiso, på en trappe midt i byen. Det ser ud til at være en meget spændende by med et par meget store kirker, måske det er noget vi skal kikke lidt nærmere på ved en senere lejlighed.

Da vi lander på campingpladsen fortalte "camping fatter" at vi ikke er de eneste danskere på pladsen, en anden familie kom i går. De viste sig at det også var nogle der havde "snydt" og taget et fly herned, det er åbenbart meget få der vover at køre hele vejen gennem Italien. Af de mange turister vi har mødt har langt de fleste enten sejlet fra Genova til Palermo eller taget et fly og så lejet en bil når de kommer frem. Jørn hans kone og to børn (som vi desværre ikke kan huske hvad hedder) fra Kbh., viser sig at være af samme støbning mht. måden at holde ferie på som vi, og vi får i løbet af de næste par dage udvekslet oplevelser af forskellig art.

Vores telt viste sig at volde et problem her på pladsen, det var næsten umuligt at finde en plads vi kunne være på, det lykkedes dog med nød og næppe.

Da lejren var på benene gik vi en tur i vandet, spiste frugt og vendte derefter fødderne mod byen for at købe lidt ind til aftensmaden, flere kunne godt tænke sig en "stump tyr" til aften i dag. på vores tur rundt i byen studser vi over hvor meget der er sket siden vi var her for 4 år siden, her er liv, de har lukket dele af hovedgaden og i det hele taget er byen totalt forandret i forhold til den soveby vi tidligere har oplevet.

Alle forretninger havde lukket, så vi endte med at spise til aften på en fin fiskerestaurant ved havnen. Efter maden gik vi langs vandet tilbage til campingpladsen.

/Martin

Tilbage

Søndag den 15.