Mandag den 16. juli

Estella og jeg kører til Pachino for at se om det er muligt at få noget ordentligt brød i stedet for de "vattotter" vi fik her i Portopalo i går. Desværre er det ikke et hak bedre. Brødet vejer en smugle mere men der er intet "bid i skorpen" og krummen er smuldrende, slet ikke så sej og god som vi er vant til fra resten af Sicilien og Italien i det hele taget. I det hele taget er det meget sjældent i Italien at brødet er så ringe, vi har kun oplevet det her i området samt i området omkring Farini.

Efter morgenmaden kører vi til Ispica for at kigge på Cava D'Ispica. Huler i klippen som har været beboet fra ca. 1050 til 1700 efter Kristi. Vi har tidligere besøgt hulerne men det er, som med så meget andet på Sicilien, så længe siden at i hvert fald de to mindste har svært ved at huske det. Det er spændende at gå rundt og kigge på disse huler, der er mange men det går først rigtigt op for én hvor stort dette samfund har været når man til sidst kikker ned i katakumperne.

 

På vejen tilbage handler vi lige i Pachino og stikker hovedet ind i deres kirke på torvet. Den adskiller sig en del fra andre katolske kirker ved slet ikke at være så overpyntet med guld i lange baner. En lille sjov ting vi ikke kan erindre at have set før er at der i denne kirke er navne på pladserne rundt omkring i kirken.

Tilbage i Portopalo kører vi ned til havnen for at se om det er muligt at få lidt fisk direkte fra bådene, vi havde fået at vide af en fisker at de lander fisk omkring kl. 13. Det viser sig dog hurtigt at det er meget lidt de har med ind og i øvrigt har vi slet ikke mulighed for at bruge en hel kasse, så vi opgiver og bliver enige om at besøge fiskehandleren senere når han åbner efter siestaen. Da vi møder op får vi at vide at de har lukket om mandagen, nå ja det ved alle vel (undtagen os) så vi kører op i byen til en anden fiskehandler for at prøve lykken. Her ligner fisken ikke noget vi har lyst til at spise så vi smutter ind i et lille marked og dagens menu bliver kalvekoteletter og noget pølse, Camilla vil hellere have noget Fruta de Mare, så det får hun.

/Martin

Tilbage

Tirsdag den 17.