|
Vækkeuret ringer
klokken 6:00, vi pakker det hele sammen og så afsted kl 8:00 mod Messina.
Estella traskede lige over til de fastliggere hun snakkede med i går og
de sagde farvel med kindkys og det hele. Estella lovede at vi nok skulle
komme tilbage om et par år. De sagde meget bestemt at vi så skulle ligge
på plads nr. 18, ligesom i år! Jeg tror minsandten vi har mødt starten på
endnu et Siciliansk venskab.
 Vi
vælger at spise vores morgenmad på en bar ved Avola, byen hvor den
Sicilianske vindrue Nero d'Avola (den sorte fra Avola) stammer fra (ikke
at det har et klap med vores morgenmad at gøre overhovedet).
Vi vælger samme
pragtfulde færgeselskab "Bluvia" som vi tog på vejen ned, de havde jo
vist sig at være overordentlig effektive (troede vi). Vi køber billet, 23
€, og kører kort efter ombord og troede at vi skulle sejle kort efter,
men sådan gik det
ikke. Først efter en time kommer vi af sted, det er også en togfærge og
det tager altså 7 lange og 10 brede at losse og læsse godstoge, det
selskab vælger vi nok ikke igen.
Mens
vi gik dér og ventede, fik vi rig lejlighed til at nærstudere de skibe
der lå i havnen. Især en båd fangede vores opmærksomhed, det var
tydeligt hvad den havde været udsat for. Vi håber ikke at der har været
passagerer ombord da den blev vædret.
 Vi
havde haft en plan om at købe lidt ind og lave vores frokost selv, men
den ide blev effektivt forpurret af den laaange venten på færgens
afgang. Vi landede først i Villa da siestaen havde sat ind og alle
forretninger var effektivt barrikaderet, flere sikkert med sivmåtter :-)
Frokosten måtte blive en bid fra en tankstation i stedet.
Køreturen op gennem
Calabrien bød ikke på andet end den samme elendige motorvej som på vejen
ned, dog stadig med meget begrænset trafik heldigvis.
 Nord
for Castrovillari blev den ellers monotone køretur afbrudt af først et
brandslukningsfly som kom flyvende lavt gennem dalen vi kørte i og et
par tunneller senere af en meget voldsom brand i det øde landskab på
begge sider af motorvejen. Branden strakte sig gennem flere dale og vi
nåede at passere 3 - 4 tunneller før branden var passeret.
Ved Lagonegra kører vi
fra motorvejen og ud til kysten ved Sapri. Vi vil følge kysten lidt og
spise dagen frugt inden vi tager hovedvejen det sidste stykke til
Paestum. Det er meget smukt i bugten ved Sapri og det er tydeligt at her
er noget at kigge på under vandet, der er "dykkerbåde" (ikke ubåde) alle
vegne. Vi spiser frugten ved havnen i byen Scario.
 Mens
vi spiser kommer en "lille" lystbåd fra Rom og lægger til. Der er nogen
Italienere som er rimeligt ved muffen om man så må sige. Vi får en
længere diskussion om hvad den store runde klap den har i "røven" er. Vi
blev enige om at det måtte være udstødningen fra en gasturbine, vi
gætter på at det er en båd som kan komme middelhavet rundt på en
eftermiddag eller deromkring.
 Vi
landede på pensionatet Arcobaleno (regnbue) klokken 19 og checkede ind,
datteren havde forstået Estellas gebrokne italienske i telefonen i går.
Kragen der kan sige pa-pa har de stadig, men deres schæferhund har tidens
tand spis t.
Jakob er hel rundt på gulvet over den fugl.
Vi aftaler at vi skal
spise klokken 20:00. Mutter spørger hvad vi kan tænke os at spise og tager
hele familien med i køkkenet, her viser hun at hun er ved at fremstille gnocchi (udtales uden g) så det siger vi ja til.
Vi når lige et bad
inden maden serveres. En meget traditionel Italiensk middag startende
med gnocchi med tomat og bøffel mozzarella. Hovedretten er paneret
svinekød med tre slags salat, en tomat salat, en bønnesalat med løg og
en squash salat med blade, stængler, blomster og det hele, dertil lidt
stegte kartofler og brød. Dessert består af to slags melon.
Godt mætte trasker vi
i seng, ungerne får historie og så er det ellers om at sove, vi har en
lang dag i morgen.
/Martin |