Lørdag den 7. juli

Estella og jeg vågner kl. 8 og kører ned i byen for at købe det sædvanlige morgenbrød. I dag gik vi ind til en bager som vi også havde besøgt for 4 år siden. Da vi blev ekspederet sagde bageren pludselig "complimento" og pegede på mig. Han viste med fagter at han syntes at det havde pyntet at jeg havde tabt mig.... Vi har måske besøgt hans forretning to eller tre gange for 4 år siden og så kan han huske os! Når vi går ned og handler i vores lokale butikker i Værløse næsten dagligt er der aldrig nogen der viser at de kan huske noget som helst, ingen hilser. Vi oplevede i øvrigt det samme på den sidste campingplads vi besøgte, her kunne campingfatter huske Estella og det er 5 år siden vi har besøgt den plads! Det må være meget svært for en Italiener at flytte til Danmark, når man tænker på hvordan de er vant til at man tager hånd om hinanden i Italien. Der er måske en grund til at det bliver kaldt det "kolde" nord.

Efter morgenmaden kører vi op til marked i Castellamare del Golfo og går en tur rundt. Kira har kun valgt at tage ét par shorts med på ferien, et sted hvor solen jo skinner fra morgen til aften, hun får to ekstra par, og en natkjole, Camilla finder en pæn bluse og vi andre er bare med og nyder stemningen.

Efter marked drager vi til Trapani for at kikke på saltsyderier og en mulighed for at besøge Favignana. Der er to campingpladser på øen, så det burde være muligt at få en bil med derover. Vi besøger det lokale turistkontor og slæber en masse brochurer med derfra. Nede på havnen forhører vi os om priser og mulighed for at få bil med. Det kan man ikke, får vi at vide? Der er kun mulighed for at komme derud på gåben, fint nok, så skal vi åbenbart ikke campere, men kun på endagstur. prisen er mellem 7,30 og 8 € alt efter hvilket selskab man vælger.

Efter havnen er det saltens tur. På vejen ud til saltindvindingskarrene syd for byen ser vi politiet i arbejde og kan ikke helt lade være med at trække på smilebåndene. Ulykken der er tale om, er i grove træk bare en scooter der er væltet ude på vejen, ingen er tilsyneladende kommet til skade - heldigvis. Men så er det altså at vi holder og skal forbi den liggende scooter og i det samme kommer de to betjente på stedet pludselig i tanke om at der skal måles. Vil du frem i verden så mål! På tværs af vejen skal der måles så trafikken stoppes, fair nok vi venter bare.. Nu virkede målebåndet så heller ikke, så det var noget af et show inden trafikken blev afviklet.

Vi har været her før for fem år siden, men ungerne, især Jakob, husker kun meget lidt af det. Det er sjovt (ikke ha-ha sjovt, nærmere aha sjovt) at se hvordan salten opkoncentreres i disse kar, for til sidst at udkrystalliserer sig til store flager.

På vej tilbage til campingpladsen kører vi igennem Erice, en middelalderby på toppen af det bjerg der rejser sig lige bag Trapani. Da vi er ved at nå op til byen går det op for os at dette er et turist centrum af værste slags. Langt udenfor byen starter parkeringspladserne og med parkometre alle vegne. Heldigvis er det endnu ikke højsæson for Italienerne at holde ferie, ellers er det nok umuligt at komme her. Byen er hyggelig med brosten i gaderne, husene er pænt restaurerede og i det hele taget fremstår byen i meget fin stand. Udsigten til Trapani er storslået.

Vi spiser frokost i skoven lige udenfor Erice under et træ inden vi luller tilbage til vores telt. Ungerne vil gerne have en svømmetur og en is inden vi skal spise dagens frugt.

I dag skal vi have grillet Dorade, Estella laver dagens ratatui. I dagens anledning har vi købt en flaske lokal rødvin fra Castellamare del Golfo brygget på ren Nero d´Avola. Hvis nogen skulle få samme tanke, så lad være!

Efter maden spiller vi igen tips til lidt afveksling og går til sidst i seng til diskoteks musik fra strandpromenaden nedenfor campingpladsen. Selvom de slukker musikken omkring kl 2:45 bliver der først rigtig ro omkring kl. 4 da alle gæsterne har passeret på vej mod byen.

/Martin

Tilbage

Søndag den 8.