Familien Jessens sommerferie 2008


 

 

Mandag den 7. juli

 

 

 
Op og pakke sammen, fylde bil og klar til morgenmad kl. 08:00. Vejret er overskyet og trist. Vi havde i går, da vejret var så flot, overvejet at blive på bjerget, men er nu glade for at komme væk.

Kl. 08:30 "trillede vi ned af bjerget", vi var fulde af spænding og forventning til nye oplevelser i et område ingen af os har set før.

Vi landede i en lille by Rožmberk nad Vltavou kl. 15:30 og synes at det var tid til lidt frokost. Vi gik lidt rundt og fandt en lille restaurant i kælderen under Hotel u Martina som var rigtig hyggelig, lige overfor en bygning med påskriften "Karmasutra", røde hjerter i vinduerne og en rød lygte over døren. Den bygning er dømt til at være byens bordel selvom vi ikke har tænkt os at undersøge det nærmere.

Inden vi havde fået vores mad havde vi besluttet at blive her de sidste 4 overnatninger af vores ferie. Vi får to værelser på 1. sal, ikke langt fra hinanden. Restauranten er rigtig hyggelig:
 

For at samle appetit til aftensmaden går vi en tur rundt i byen. Det er en lille men meget charmerende by med en stor kirke, en borg på tappen af et bjerg og en flod som snor sig så det er en ren fornøjelse. Floden tiltrækker raftere i et væk og vi går en tur hen til en sliske hvor de skal ned pga. højdeforskellen på dette sted.  en enkelt tager turen i badering.
 

Slottet har åbent fra kl. 9 til 17, så vi vil prøve at gå derop i morgen og se hvad det er for noget.
 

På vejen tilbage lægger vi mærke til byens svar på Karlsbroen i Prag, dog ikke så overpyntet:
 

Tilbage på hotellet spiser vi lige en ekstra gang inden vi skal i seng. Kira vælger, til stor morskab for personalet, et helt svineknæ med kartoffelmos. mellem retterne drikker vi øl og spiller kort.
 

Vi går i seng kl. 22:30

/Martin
 

Tilbage

Tirsdag den 8.