Familien Jessens sommerferie 2008


 

 

Fredag den 11. juli

 

 

 
Pakke sammen, fylde bil, spise morgenmad kl. 07:30 som vi
havde aftalt med hotellet.
 

Efter maden får vi betalt og så går det nordpå mod Værløse. Vi vælger at køre den nærmeste vej til Tyskland, gennem Østrig, for at nå de tyske motorveje så hurtigt som muligt. Inden vi forlader Tjekkiet tanker vi lige så vi starter ud på fuld tank, prisen er ikke afgørende, det er ører der skiller priserne.

Vi er spændte på trafikken, der er sikkert mange tyskere som har ferie fra i dag. Vores frygt viser sig at være berettiget og vi møder en del trafik omkring de store byer Nürnberg, Hannover og særligt Hamburg. Da vi når aftensmadstid kører vi af motorvejen ved Christiansfeld og kører ind på Tyrstrup Kro for at få et hurtigt og simpelt måltid mad på vejen. Da vi går ind i krostuen opdager vi at det nok ikke liiiige er stedet til simpel og hurtig mad :-) Vi falder lidt ved siden af det øvrige selskab som er mødt op i deres stiveste puds hvorimod vi står i shorts og ferie-rejse-turist-kluns, omvendt er vi sultne og nu er vi her jo, så vi spørger om de har et bord til 4. Det har de, så vi slår os ned med vores rejsekapper, vejstøv og det hele og bestiller et "beskedent måltid" til alle 4. Maden er rigtig fin og vi forlader stedet med fornyet styrke til det sidste stykke hjem til "djævleøen".

På vejen skal Kira lige afleveres i Søborg, GPS-dimsen et andet sted i Søborg og så er der kun et lille stykke vej tilbage før vi kan kaste os i dynerne.

Vi landede i Værløse kl. 23:20 efter 1378 Km. Tømte bilen og hoppede i seng.

Søndag skal vi hente katte og mandag er det igen arbejdsdag, det var den ferie....

/Martin
 

Tilbage

Efterskrift