Vi bliver vækket lidt over kl. 6 af biler og motorcykler der startes, Italienerne er på vej til arbejde. Vi lægger os om på den anden side og tager en time til.

Vi står op kl. 7:45 og begiver os til bager efter morgenmaden. På vejen til bageren gik vi og talte om hvor hurtigt man falder til igen "herhjemme i Italien". Da vi kom tilbage til hytten blev ungerne lettet fra sængehalmen, så de kunne dække bord.

Da vi sad og kiggede på kortet for at udse os tur mål for i dag, gik det pludselig op for os hvorfor Danskerne (måske) drejede fra i Ancona. Jeg håber virkeligt at vi tager fejl, men der har jo været denne hersens udsendelsesrække på DR1 om "Min Italienske drøm" som udspiller sig i en lille by Rosora, ikke langt fra Ancona. Det skulle ikke undre om et stort antal Danske ferierende slår slaget forbi "for at se kamelen".

Dagens program er, på baggrund af en avisartikel, at se Matera, en by med huler der angiveligt har været beboet af mennesker i omkring 9000 år, helt op i 50erne har der boet folk her. På vejen vil vi forsøge at finde den by vi så i bakspejlet for år tilbage da vi kørte på motorvejen mod nord, den så meget spændende ud, så vi kan næsten ikke forlade området omkring Taranto uden lige at have været forbi.

Vi har haft et par flasker vand i fryseren i nat så køletasken kan holdes kold hvis vi skulle finde noget lækker fisk på vejen. Vi opsøger heldet ved at køre til havnen i Taranto på vejen. Her køber vi et ordentlig læs rejer og en Orate til Jakob. Taranto er ellers det helt store blåmuslinge  paradis, de dyrker dem på reb i bugten, men vi har ikke på nuværende tidspunkt mod på at grille dem, det kommer måske senere. En af boderne adskilte sig fra de andre ved at sælge noget, der for os, kunne ligne akvariefisk, dem springer vi også over for denne gang, selvom de bedyrede hvor fremragende spisefisk det var.

På vores gåtur i Taranto, ser vi i hvor ringe stand byen er i. På campingpladsen var vi første aften blevet spurgt hvad vi synes om byen, noget vi naturligvis ikke var i stand til at udtale os om, da vi jo lige var kommet. Italienerne udtrykte i brede vendinger deres foragt for denne metropol, så vi har været meget spændte på at få et selvsyn for sagen. Byen er meget slidt, men omvendt er de også i gang med renovering mange steder. Hele gader bliver tømt for beboere og renoveret, det ser virkelig ud til at der bliver gjort noget, omend der er meget langt rundt.

På vejen til Matera finder vi ud af at det må være Massafra vi så dengang i bakspejlet og vi er enige om at vi tager den på tilbagevejen. Matera skilter ikke ligefrem med noget forhistorisk og vi er lige ved at opgive at finde det spændende. Vi holder i et nedlagt kalksandstens brud, hvor der nu er skulptur park og spiser lidt melon og andet frugt.
 

Jeg kigger lige i avis artiklen igen og finder ud af at det vi skal køre efter er Sassi. Ind i byen igen og der ligger det så. Vi er lidt skuffede (meget), vi havde forestillet os noget med huler, gravplads mm i stil men Cava de Ispica på Sicilien (se vores dagbog fra sommerferien 2007) men her stod vi overfor en, set udefra, ganske almindelig Italiensk middelalderby som vi har set så mange af rundt omkring. Største forskel, set med vores øjne, er at den hovedsagelig er bygget af kalksandsten i stedet for hårdere stenarter.

Vi vender næsen mod Massafra i stedet og for set den meget flotte kuppel på deres store katedral. Inden vi vender næsen mod campingpladsen tager vi lige en is og en espresso på torvet. Her har de i øvrigt også huler under den gamle by.

Tilbage på campingpladsen begynder vi så småt at forberede aftensmaden. Rejerne skal have hvidløg og olie (peperonchini har vi ikke noget af) og ratatui skal snittes. Kira og jeg går til købmand og køber vin og peperronchini.

Inden maden når vi lige et spil tips. Mens vi sidder og spiser kommer der en ordentlig tordenbyge og vi går fra baldakinen op på terrassen som havde fast tag, og spiste færdig.

Efter maden kommer en rød kat og kigger i vores affald, rejeskaller er bare guf. Vi giver den fiskehovedet fra Jakobs fisk og den bliver meget begejstret, så begejstret at den henter en ven, de spiser næsten alle vores rejehoveder, selvom de både er med hvidløg og pepperonchini.

Efter maden er vi ved at være småtrætte og går ikke så sent i seng. I morgen er flyttedag, vi har en plan om at komme rundt om den sydligste spids inden vi finder et nyt logi.

/Martin

Dagens udlændingetal: 1

Tilbage

Tirsdag den 30.