Familien Jessens sommerferie 2009


 

 

Mandag den 13. juli

 

 

 
Min telefon vækker os kl. 6:30, vi skal helst være ude af pladsen kl. 8. Sammenpakningen gik forrygende og allerede kl. 7:40 var vi klar. Morgenmad kunne vi så ikke få noget af da markedet først åbner kl. 8, så vi måtte spise noget vi allerede havde, yoghurt til Kira og tørre kager til os andre.

Udstyret pakkes for måske sidste gang på denne tur, derfor pakkes det ekstra tæt for at give så megen overskydende plads som overhovedet muligt til de specialiteter vi så gerne vil have med hjem. Forhåbentlig kan vi få et værelse hos Sara og Luca på deres nye agriturismo, ellers må vi slå telt op i Gorfigliano.

Da vi kører fra campingpladsen er det med direkte kurs mod "vores" 6 kg bestilte mozzarella på Foggia sletten for foden af Gargano. Da vi lander på mejeriet står osten klar i to styrolitkasser, akkurat hvad vi har plads til. prisen er 10 € kiloet og osten er pakket med 500 gram i hver pose (to store klumper i hver).

Vi vælger at tage motorvejen på tværs til Rom for at undgå den altid meget voldsomme trafik ved Bologna, afstanden er nogenlunde den samme begge veje.

Godt 800 Km senere lander vi på Sara og Lucas nye agriturismo, Antica Trattoria dell'Eremita, lige udenfor Gallicano. de er meget glade for at se os, vi får et knus og bliver vist rundt. De har heldigvis to værelser, så behøver vi ikke at sætte teltet op mere i år. Mens vi ser vores værelser kommer 5 unge mennesker og spørger om hvor det gamle kloster er. Estella forklarer hvor det er, og de går. Estella ærgrer sig over at hun ikke fik sagt at de kunne spise hos Sara men det var der ikke noget at gøre ved (Estella troede på det tidspunkt at der var tale om tyskere).

Vi når lige at få spillet lidt tips og smagt en kastanieøl fra Garfagnana inden vi skal spise.

Maden er som altid uhyre enkel og meget velsmagende fra Saras køkken. Vi startede med antipasti som vi deler. Til forret fik Kira og Estella cannaloni med ragu, Jakob bønnesuppe og jeg en pasta med pocini. Til hovedret spiste Jakob roast beaf, vi andre tre fik forel. Til det hele drak vi husets rødvin.

Det skulle vise sig at det ikke var et problem med de 5 unge, de kom selv tilbage og spiste. Da de gik, fortalte de lige at det havde været en stor oplevelse at se hvor fattigt nonnerne havde boet i det gamle kloster. Vi fik en sludder med dem om den katolske kirke, de havde også set Vatikan museet i Rom og studset over rigdommen i Rom kontra den menige nonne eller munk som tjener kirken, (nu mente vi at det måtte være tale om hollændere målt ud fra deres fine engelsk kundskaber). Da de går løber Estella lige efter dem og fortæller at de bør prøve at spise hos Andrea i Vecchio Mulino i Castelnouvo G. Det vil de overveje i morgen til frokost.

Vi når endnu et spil tips inden vi går i seng mætte og trætte.

/Martin

Dagens udlændingetal: 54

Tilbage

Tirsdag den 14.