Tidligt, endnu inden det er lyst, vågner jeg med ondt i hovedet og hopper i tøjet for at gå ned til bilen og hente en hovedpinespille. Da jeg går på vejen hører jeg pludselig et højt "grøøøf" og en masse støj i buskadset lige over vejen, 2 meter fra hvor jeg går, og jeg stivner fuldstændig. Vildsvin skal man ikke spøge med, så jeg står helt stille og lytter indtil der igen er ro, før jeg går videre. På vejen tilbage er der ikke noget og jeg kommer tilbage i seng uden yderligere afbrydelser.

Vi står op kl. 7:30, tager et bad og går ned for at få noget at spise. Vi spørger Sara til hendes fine urtehave og hun fortæller at det er et stort problem med vildsvinene. Hun gøder med kompost og det indeholder insekter som svinene kan lide, så de "graver" hendes afgrøder op og efterlader et syndigt rod, jeg fortæller om morgenens hændelse med det vildsvin jeg hørte ved vejen.

Det er afrejsedag og vi har planlagt at købe lidt godter med hjem, så vi spørger Sara hvor vi kan købe kastanje øl osv.  Hun fortæller bla. om Lucas bror Christian som har et dambrug lige nedenfor, hvor man kan købe røgede foreller. Vi får også en sludder om hvor glade de er for at have fået deres eget sted. De havde forpagtet det gamle kloster i 14 år da biskoppen fik den fikse ide at der igen skulle være kloster med munke og det hele og at de derfor skulle finde et nyt sted at drive deres virksomhed. Sara fortalte også om det hårde arbejde det havde været at få det hele op at stå. de havde været lidt nervøse i starten om det ville kunne løbe rundt men faktisk har det vist sig at stedet er endnu mere populært end det gamle så de har så rigeligt at se til :-)

Da vi skal betale viser det sig at de ikke tager kort, da de har haft problemer med at etablere en fastnet telefon efter de er flyttet. Vi har ikke kontanter nok, så vi bliver enige med Sara om at vi bare kan betale Christian når vi er nede efter fisk.

1 overnatning inc. fuld pension med vin og det hele for 4 personer i to værelser koster 160 €

Vi siger pænt farvel og og på gensyn.

Vi smutter forbi banken på vej til Christian. Vi køber lidt røget forel og 4 ferske. Fisken bliver fanget og renset mens vi står der, så man kan da tale om frisk fisk.

Vi siger pænt farvel og kører til Castelnouvo G. Børnene trænger begge til en klipning og vi smutter lige ind til frisøren. Mens de venter bruger jeg tiden på at smutte over på baren overfor og få en espresso dobbio. Da Jakob sidder i stolen går Estella og jeg på rov efter det vi vil have med hjem. I Castelnouvo G. er der en del speciel forretninger med lokale varer som vi besøger og vi får udnyttet den smugle hulrum vi har i bilen. Jeg havde pakket bilen ekstra tæt i går så der er plads til to isolerende styrolitkasser som vi kan have varer i udover vores køletaske som jo er fuld af ost. Til at holde varerne kolde har Sara frosset vand i plastflasker som vi pakker det hele ned med.

Da vi er færdige med indkøb er børnene også færdige hos frisøren, så vi går efter vores frokost hos Andrea i Vecchio Mulino på ydersiden af bymuren. De er desværre løbet tør for deres fantastiske pesto, så Estella smutter lige op i byen mens vi venter på vores anti pasti. På vejen møder hun tre af de 5 fra i aftes (som nu viser sig at være Belgiere) og de kommer med tilbage og spiser. Det er fantastisk hyggeligt, vi får talt meget om at rejse, mad, øl mm. Det er så hyggeligt at der bliver udvekslet e-mails da vi har spist.

Det er så småt ved at være ved de tider hvor vi skal til at tage afsked med Italien for i år og til at bevæge os mod nord. På vejen ud af Garfagnana kører vi lige en lille omvej forbi Vagli og Gorfigliano for at se hvordan der ser ud, det er knap 2 år siden vi har været på disse kanter sidst. Søen i Vagli var der en del vand i, og de har fået lavet en ny vej ind pil camping Lago Paradiso ellers ligner det sig selv, og vi sætter kursen mol Aulla hvor vi kan komme på motorvejen.

Trafikker en moderat og det skrider fint. Estella overtager rettet i Schweiz så jeg kan sove lidt. det lykkes ikke rigtigt men jeg kan da få slappet af og nyder udsigten. Det første regnvejr støder vi ind i lige inden Sct. Gottard tunnellen.

Da vi kører ind i Tyskland er der totalt kaos med lastbiler alle vegne. Der er åbenbart lukket for lastbiler ind i Frankrig ved Mulhouse, men vi forstår ikke hvorfor der er fyldt på alle rastepladser mod nord også? Da vi efter aftensmaden kører nordpå er alle rastepladser de første 3 - 400 km stoppet helt op med lastbiler, vi finder dog aldrig en forklaring.

Aftensmaden bliver traditionen tro indtaget på den første rasteplads i Tyskland ved Freiburg. Vi lander kl. 21:30 med Estella bag rettet og efter den så velkendte snitsel med bratkartoffelen har jeg natten foran mig bag rettet. Det regner en del i starten, men efter et par timer aftager det og vejen er næsten tør hele vejen. Eneste rigtige forhindring er de mange vejarbejder i år som er et irritationsmoment, trafikken er ikke så voldsom.

/Martin

Dagens udlændingetal: 45 (Indsamling stoppede ved Milano)

Tilbage

Onsdag den 15.