Flyttedag, lejren blev pakket sammen og kursen sat mod Agrigento -
templernes dal. Frugten blev indtaget ved Falconara 20 km vest for Gela,
hvor der var en historisk borg men den var lukket for offentligheden.
Igen brillierer Italienerne med deres mangel på situationsfornemmelse.
 I templernes dal som
egentlig er en højderyg i dalen, gik vi en tur forbi tre templer (Concordia
200 bc. Hara Lacinia 450 bc. og Eracle 100 bc.) Frokosten blev indtaget
i skyggen af nogle træer på vejen.
Turen fortsatte vestpå
i varmen. Syd for Menfi ved Lido Fiori fandt vi en dejlig campingplads,
La Palma. Moderat skygge, sandet, dejlig strand, meget afsides.
Ved indkøb i Menfi så
vi lige pludselig et vineri, vi besluttede at gå ind og kikke på varene.
Klokken var to min i lukketid og damen stod med nøglen i døren og bilen
i tomgang men vi fik lov at komme ind i butikken. Vi kikkede lidt på
listen, prisen lå omkring 4 - 6 € flasken. Vi ville gerne have 1 hvid og
1 rød brygget på lokale druer. Så det bestilte vi og hun gik over og
fandt en kasse hvid og en kasse rød, så nu stod vi der med 12 flasker
vin der skulle findes plads til hvor der egentlig ikke var plads, men
endnu en oplevelse rigere.
/Estella |