|
Ud af høet - finde en bank - købe morgenmad.
Vi fandt
en lille bager i Castellammare del Golfo og det er morsomt som tingene varierer
på en lille ø som Sicilien. Her skal der tilsyneladende sesamfrø på alt brød.
 Efter
morgenmaden pakkede vi bilen med badetøj mm og drog mod Capo S. Vito for at se
"spidsen". Nærmeste vej var en hvid snoet vej på kortet og vi vovede at køre
denne vej. Det viste sig at være en grusvej, fin i starten men den udviklede sig
hurtigt til en stenet "gedesti". Vi sneg os af sted i 1. gear fra sten til sten.
Flere steder måtte vi stoppe helt for at vælge en rute mellem stenene for at
undgå at undervognen blev flået i smadder. Da vi var nået 2/3 i følge kortet var
pludseligt spærret af en stump autoværn i rød/hvide farver. Vi valgte at køre
forbi, nu hvor vi var nået så langt. Det viste sig at "vejen" var om muligt
endnu værre end inden afspærringen, her suppleret af nedfaldne klippeblokke fra
de omkringliggende bjerge. Efter 2-3 km dukkede der pludselig asfalt op og lidt
senere endnu en vejspærring som vi forcerede. Nu gik det nedad af en fin vej og
ca. halvvejs var der et hus/træskur med et militærkøretøj udenfor. Aldrig har vi
set Italienere dreje hovedet så hurtigt, som da de opdagede os komme oppe fra
det lukkede bjergpas. De har uden tvivl været klar over vejens beskaffenhed og
her kom en sænket BMW med lav profil dæk og en dansk familie totalt upåvirkede
forbi. Hvad de har tænkt kunne være morsomt at vide.
Fra passet var en fantastisk udsigt til Palermos lufthavn, Punta Raisi, som går
helt ud til vandkanten. Startbanen ser næsten ud til at komme op af havet.
Da vi nåede til Capo S. Vito mistede vi totalt lysten til at bade. Vi landede i
det værste turistcentrum man kunne tænke sig. Vi blev hurtigt enige om at nu
havde vi set rigeligt og ville køre tilbage for at bade. På vejen smuttede vi
lige ind til en slagter for at købe kød til grillen. 3 bøffer på 400 g og pølser
til Kira og Jakob.
Resten af dagen gik med afslapning, badning og en god flaske rødvin for de
voksnes vedkommende. Bøfferne viste sig igen at være i overkanten for et par af
familiemedlemmerne. Efter aftensmaden gik vi en lang tur langs stranden for at
få maden til at synke lidt inden vi gik i seng./Martin |