Torsdag den 7. juli 2005

Overskyet.... Hmmm... det lover ikke for godt, måske man skulle pakke hele cirkusset sammen og køre hjem? Estella og jeg kører ned i byen for at købe ind til morgenmad og frokost. Vi finder en lille forretning som sælger frisk pasta, som vi bliver enige om skal være vores frokost. De sælger også lasagne, så vi vil lige høre ungerne om det er noget til aften, hvis vi bliver.

Og så oplevede vi i går at mit Visa-Dankort var lukket da vi ville hæve kontanter. En opringning til banken afslørede at grænsen på 20.000,- kr. indenfor 30 dage i udlandet, var overskredet, så spærres kortet. Fedt at stå i udlandet med et spærret kort! Nå, det er ikke første gang vi har været ude for det, så problemet var ikke større end som så. Husk bare altid at have din banks telefonnummer med, hvis du skal feriere i udlandet. Problemet med den type ferie vi holder er, at intet er forudbetalt og vi ikke bruger benzinkort, så alt skal betales efterhånden. Og så er det unægteligt meget svært at afholde 3 ugers sommerferie for 5 personer uden at overstige grænsen på 20.000,- kr, alene benzin og campingpladser er en stor udgift.

Vejret ser ud til at klare op, så vi udskyder beslutningen om at rykke teltpæle op til i morgen. Der er marked i Farini og vi bliver enige om at gå en tur og kikke på hvad det er. Det viser sig at være fire boder, en med ost og pølse, en med isenkram, en med frugt og så en med håndarbejde. Det var noget begrænset, men jeg skal love for at det trækker folk til, hele byen var fuld af liv. Vi købte lidt duge, en til mine forældre og en til Hans Mogens og Grethe, for at se efter huset mens vi er væk. Ungerne ville meget gerne have lasagne, så vi smutter lige forbi og køber et par bakker til aftensmaden, det bliver spændende om det kan tilberedes på en grill..

Og så ser det ud til at negern forfølger os i år, se den 23. juni og den 4. juli, denne campingplads bruger bruger et lille glad negern med store tænder som symbol :-)

Efter indkøbsturen er det tid til en dukkert i poolen inden frokosten skal tilberedes. Efter frokost trækker vejret op til regn. Vi starter med at spille "tips" udenfor men trækker ind i teltet da vi fornemmer at noget er under opsejling. Og jeg skal love for at det regner, en kæmpe byge varer ca. 20 min. Da vi går ud og kikker på skaderne er de begrænset til en masse svineri fordi dråberne har sprøjtet når de lander i jorden.

Vi bliver i teltet og spiller tips lige til kl. 20:30 hvor vi går i gang med tilberedningen af lasagnen. Man kan godt lave lasagne på en grill, det er utroligt hvad man kan bruge en kuglegrill til. Og her er der i hvert fald tale om den "rigtige" Italienske smag, som et pap-pizzamærke i DK bryster sig med, da lasagnen simpelt hen er produceret lokalt i Farini.

Vi går mætte i seng, hører Emil og falder i søvn.

/Martin

Næste dag