Mandag den 2. juli

Vi sov længe i dag, vi må stadig have lidt af "Jetlag" efter køreturen for alle, undtagen Estella, vågnede først kl. 8.15 (vi står normalt tidligt op i ferien). Estella var vågnet noget før og nåede både en løbetur på 7 km. og tage et bad inden vi andre fik øjne. Estella og jeg kørte til Riposto og købte lækkert varmt morgenbrød, som blev spist med megen velbehag.

Det blev så i dag Etna skulle "genopleves". Efter morgenmaden snakkede vi om at tage på "Tour de Etna", en tur på godt 100 km. på den øverste vej omkring bjerget, en tur som vi foretog i 2002. På vejen ville vi kikke lidt på besøgscentrene for at kikke på mulighederne for at komme op på vulkanen. Da vi var her i 2002 havde vi valgt den første men ikke den bedste tur op på Etna havde det efterfølgende vist sig. Efter vores ekskursion dengang havde vi erfaret at det var muligt at komme højere op på vulkanen fra det nordlige center, hvorfor vi valgte dette som en udgangspunkt. Det virker i det hele taget som om at det sydlige center er meget "turist orienteret" altså for rejseselskaber og den slags, hvorimod det nordlige center mere er for klatrere og friluftmennesker i det hele taget.

På vejen op tog vi et lille stop ved en afmærkning på vejen: "Etna MTB Maraton". Vi fik Jakob til at gå et lille stykke op af den sti de skulle køre af så vi kunne få et billede med hjem. Der var stejlt forsikrede han os senere om, MEGET stejlt!

Da vi i 2003 havde besøgt Etna kortvarigt, havde vi set hvorledes det sidste store udbrud i oktober 2002 havde ødelagt begge besøgscentre, vi var derfor meget spændte på at se det nu 4 år efter. Vejen var genskabt og der er lavet en fin ny parkeringsplads ovenpå den nye lava, men selve det nordlige besøgscenter er som før udbruddet, en hob småskure. Det viste sig at det herfra er muligt at komme helt op på "Crater Centrale", altså næsten på toppen af bjerget. Den tur ville vi selvfølgelig meget gerne på, hvorfor vi gik ind og løste bilet. Det kostede 60 € for voksne og 48 € for børn mellem 3 og 12 år. Inden vi skulle derop måtte Estella og Kira leje vandresko og sokker, jeg lejede en jakke. Det kostede 10€ og vi undrede os over at man hverken skulle betale depositum, ingen sedler blev skrevet eller noget; nå de stoler åbenbart på at man leverer tingene retur?

Vi havde nu 1½ time til turen skulle starte kl. 13.00, så vi kunne lige nå at få lidt frokost under et træ, ikke så langt derfra.

Vi er tilbage på parkeringspladsen 12.40 og tager et kik på souvenir butikkerne inden vi skal på udflugt. Den ene butik var med billeder fra de forskellige udbrud og indehaveren fortalte flittigt om sine oplevelser, det var ham selv der havde taget alle billederne. Vi fortalte at vi havde været der både i 2002 og 2003 og set de ødelæggelser lavaen havde forårsaget dengang. Det gjorde ham ikke mindre ivrig kan man roligt sige.
 

I en anden bod gjorde vi store øjne da der stod en figur af Padre Pio som vi havde stiftet bekendtskab med sidste år i San Giovanni Rotondo. Det er urkomisk at den katolske kirke først ikke vil have med ham at gøre, men efter folkeligt pres "skifter mening" og ophøjer ham til helgen og han så derefter får en popularitet som strækker sig helt til Sicilien. Man kan ikke helt lade være med at tænke over den katolske kirkes motiver, når de sådan "flakser" rundt på må og få alt efter hvad der er pe... øhhh... opbakning i/til. Vores tanker omkring den katolske kirke er at finde her.

Kl. 13 præcist kørte vi mod toppen, bænket i en Mercedes Unimog med plads til 21 passagerer. Sikken en tur, vejen er kun interimistisk anlagt ved hjælp af en bulldozer, så komfort kan man ikke tale om her.

PÅ vejen op ad Etna fortalte chaufføren ivrigt om hvorledes udbruddet i 2002 havde ødelagt hele området omkring det nordlige besøgscenter, bl.a. kom vi tæt forbi det hotel der havde ligget lige overfor centeret. Det er taget af dette hotel man kan skimte på billedet til venstre.

Da vi har kørt et stykke kommer en gammel vejrbidt mand pludselig til syne mellem stenene, og han ser minsandten ud til at skulle med. Hvor kommer han fra og hvor skal han mon hen, tænker man umiddelbart? Det skal vise sig at være vores guide, han bor velsagtens heroppe! Efter tre kvarters rumlen og skramlen, bliver vi læsset af og skal gå det sidste stykke op til krateret.

Gåturen tog omkring 40 min. På turen udtalte Jakob sig i meget bestemte vendinger: det er i hvert fald både første og sidste gang han gik der! Estella forsøgte forsigtigt at det måske kunne tænkes at Jakob havde lyst til at vise sin kone og børn, hvis han en gang fik sådan nogle, hvor han havde gået som barn - NEJ, var det meget bestemte svar. Vi fandt dog ikke ud af om det var nej til at gå op på Etna, eller om det var nej til at få kone og børn.

Så stod vi ellers der på kanten af det centrale krater, i 3280 m højde, på den gule aske, i svovldampe så det svider i munden og stirrer ned i Etnas indre. Mille metre siger guiden med slet skjult fryd i øjet (1000 m lodret ned red.). Etnas højeste punkt er 3350 m men det kan kun nås af klatrere, bedyrer guiden på italiensk. Det er svært at beskrive følelsen af at stå på en så "aggressiv bunke jord" som Etna, men man kan kun have respekt for den kraft kloden udviser på dette sted.

 

Det er skræmmende vidder - Den hvide prik øverst, lige til højre for midten af billedet er "bussen"

Efter at have gået en tur rundt er det tid til at gå ned igen så vi kan komme med "bussen" tilbage til vores bil. Som det fremgår af billedet til højre, så er nedstigningen en anelse nemmere end opstigningen. På gåturen ned er der en mand som står på hovedet, så han skal lige forbindes inden vi kan køre ned. Det lykkedes Jakob, Kira og Camilla at tilkæmpe sig pladsen i førerhuset ved siden chaufføren på nedturen.

Vel nede igen skulle vi aflevere det lejede gods men boden var lukket. I stedet for hang et skilt om at man bare skulle hænge jakken og stille skoene udenfor! Hvorfor hører man altid kun om folks fordomme omkring Italienere som er tyvagtigt folkefærd? Inden vi tog hjemmefra i år har vi igen hørt om mafia, landevejsrøvere og jeg ved ikke hvad, noget vi aldrig har set eller oplevet på vores efterhånden mange rejser i Italien. Og så lejer man tøj i en helt tilfældig bod ved Etna og ejeren stoler bare 100% på at man nok leverer det tilbage. Hvis alle var så tyvagtige som mange folk i DK påstår, ville man så stole på tilfældige turister på denne måde?

Efter den tur trængte vi til et stykke frugt, som blev indtaget på en sti væk fra vejen.

På vejen tilbage til teltet vil vi lige køre forbi det sydlige besøgsventer for at se hvorledes det ser ud efter 4 års genopbygning. Vi kan konstatere at det er ved at være lige så turistificeret, som det var inden det store udbrud i 2002 og bestemmer os for at køre "hjem" til vores telt. Vi vil lige nå at vaske dagens aske af kroppen og klæde os pænt på inden aftensmaden. Vi er blevet enige om at spise på den samme restaurant som vi spiste på lørdag aften da vi ankom, i dag har vi bedre tid til at vælge fra menukortet. Vi gør som vi "plejer"; pizza til Jakob og 4 forskellige forretter og 4 forskellige hovedretter til os andre, og så skiftes vi til at spise ved at lade tallerknerne gå på omgang. Maden var fremragende og vi var MEGET mætte da vi gik hjem til teltet.

Inden vi går i seng når vi lige at få spillet sidste halvdel af det spil tips vi startede på i går og aftenen slutter med at Estella læser et par linier godnathistorie inden hun også falder i søvn.

/Martin

Tilbage

Tirsdag den 3.