Lige inden grænsen til Østrig går vi ind på et konditori og får lidt morgenmad, det trænger vi alle til. Jeg havde skrevet til Evi i aftes at vi ville dukke op mellem 9 og 10 men vi trillede op på bjerget allerede kl. 8:45

Evi var lige kørt et lille ærinde og vi møder hende ved foden af bjerget, hun er overrasket over at vi allerede er nået frem.

Alt i alt gik turen fint og vi er alle friske nok til at stå på ski bliver vi enige om. Efter jeg har ligget en halv time og døset pakker vi os sammen og bevæger os ud til Itter for at leje ski til ungerne. Vi voksne er så "heldige" at vi har givet hinanden et par ski i julegave så vi behøver ikke andet end at købe liftkort, så er vi klar.

Oppe på bjerget sner det meget og pisterne ligner mest af alt off-pist, de kan slet ikke følge med til at præparere så meget sne kommer der. Vi tager et par ture hvor vi finder ud af at vi er mere trætte end først antaget, så vi spiser vores frokost i en hyggelig "alm" og bliver enige om at bevæge os hjemad.

Det skulle vise sig at være en større opgave. Først skulle vi dalen med ski på og det foregik i helt frisk pudder sne (fedt). Nede af bjerget lå temperaturen lige over nul grader og det var som brun sæbe på vejene. Bilerne holdt hulter til bulter og kunne ikke komme nogen steder, så vi måtte ud og hænge kæder på. Vi hjalp også nogle unge mennesker fra Holland som havde deres bøvl med at få kæder på deres Renault.

Da vi havde kørt 20 meter sprang den ene kæde og den måtte nødtørftigt repareres indtil vi kunne få den repareret mere permanent eller købe en ny. Da vi nærmede os Oberau var temperaturen faldet til under 0 så vi hev kæderne af igen og resten af vejen gik fint.

På vejen handlede vi ind til aftensmaden i M-Preis i Niederau. Menuen bliver meget simpel med nogle lokale pølser med brød. Vi får også købt lidt øl og en flaske Glüwein som vi skal smage en aften. En ting vi studsede over var manglen på juleøl, en skik man tilsyneladende slet ikke har her. Det var nu heller ikke fordi der var pyntet ret meget i forretningen i det hele taget, en lettelse i forhold til danske butikker hvor alt er, og har været pyntet, de sidste tre måneder og i den grad stoppet med tilbud så det hænger en laaaangt ud af halsen.

Tilbage i huset hilste vi lige på Thomas og Estella viste ham at væres kæde var gået i stykker og ville høre om han viste hvor vi kunne købe at sæt nye. Nu er vi så heldige at Thomas er Traktor mekaniker og ikke smidt bag af en vogn, så han tilbød at reparere den ødelagte kæde for os. Thomas sagde at vi sikkert ville kunne finde et nyt sæt i Wörgl, det må vi kigge på mandag når butikkerne åbner igen. Thomas sagde i øvrigt at det var noget billigt skrammel, tag den Biltema!

Aftensmaden bliver indtaget i lejligheden hvorefter vi ser "Flammen og Citronen", dvs. vi sover til filmen. Vi vælger derefter at gå i seng for at være klar til i morgen tidligt når vækkeuret ringer.

/Martin

Tilbage

Søndag den 21.