Familien Jessens juleferie 2008


 

 

Lørdag den 27. december

 

 


3. juledag: Vækkeuret ringer kl. 6:30 og morgenmaden bliver spist.

P1040235.JPGEfter morgenmaden pakker vi lejligheden sammen og fylder vores ting i bilen inden vi skal ud på pisten. Vi betaler Evi og siger farvel P1040237.JPGfor denne gang, endnu en pragtfuld ferie i Østrig. Vi havde en plan om at købe nogle specialiteter med hjem til julefrokosten i morgen og spørger Evi, om de har noget i Østrig som hører julen til. Evi tænker længe og siger så næh, de spiser godt hver dag og har ikke noget specielt til julen :-)

P1040238.JPGVi tager liften op kl. 9, vejret er ikke så flot som i går og det er hamrende koldt. De første par timer kniber det meget med at holde varmen, så vi besøger en del "alms" for at få varmen. Frokosten bliver spist samme sted som i går, dog inde i dag. Der er fantastisk hyggeligt at sidde som sild i en tønde, høre tirolermusik og spise et solidt østrigsk måltid mad, sikken en stemning, vi kommer til at savne dette når vi bevæger os mod nord om nogle få timer.

P1040244.JPGEfter frokost tager Jakob og Estella den direkte vej til Itter, mens Kira og jeg tager turen hele vejen rundt om bjerget. Ned af en pist kører jeg bag Kira og overser en dynge sne (ikke at sne er usædvanligt på en pist, men denne dynge er større end godt er) og får "afmonteret" mine ski og fortsætter uden. Kira oplever herefter at blive overhalet af eP1040250.JPGn snesky med mig indeni - uden ski. Da jeg rejser mig kan jeg godt mærke at jeg har fået trykket skroget lidt, men det er først senere at det går op for mig at et ribben er P1040255.JPGblevet trykket over brudgrænsen ved mødet med underlaget. Det er desværre ikke første gang det er sket, så jeg er ikke i tvivl om symptomerne. Det er jo den risiko der er, og det er selvfølgelig noget man må tage med når man nu ønsker at dyrke denne form for sport.

Kl. 14:21 har vi skiftet tøj, afleveret børnenes ski og støvler og vi starter "traktoren". Langsomt triller vi mod Kufstein, der er en del trafik ud af Østrig på dette tidspunkt. Motorvejen mod nord har stadig en del ledige pladser og det skrider rimeligt. Ved Nürnberg står der at der er "Stau" i retning Würzburg og trafikken mod Kassel ledes over Bamberg og Schweinfurt i stedet for. Da vi kører på 7eren igen nord for Würzburg er trafikken stort set forsvundet og vi kan køre i vores eget adstadige tempo. Aftensmaden bliver spist nord for Fulda. Lige syd for Hannover tanker vi og stopper Estella og børnene i soveposer, og så har jeg natten for mig selv.

/Martin

Tilbage

Søndag den 28.