Familien Jessens juleferie 2008


 

 

Søndag den 21. december

 

 


Vækkeuret ringer kl. 8 og vi kravler ud af høet. Morgenmaden bliver fortæret og vi hiver i vores skitøj. Udenfor er vejret ikke for godt, det regner. Hmmm, vi er stadig optimistiske og fylder udstyret i bilen og begiver os mod pisterne. Undervejs bliver vi enige om at vi ikke gider stå på ski i regnvejr, så vil vi i stedet hellere prøve at finde et julemarked. Vi kører til Kitzbühl for at finde en by af passende størrelse så muligheden for et marked er til stede.

Kitzbühl er en rigtig hyggelig by og i midten er der også et lille marked, dog intet at sammenligne med det jeg tidligere har set i Tyskland, faktisk ser det ikke ud til at Østrigerne går så meget op i den slags. Markedet er i øvrigt lukket så vi kører igen. Vi er enige om at vi vil spise aftensmad her en dag for at se lidt mere liv end vi er vant til fra Oberau.

På vejen tilbage kører vi gennem Wörgl og vi bliver overraskede over at alle forretninger er lukkede her 3 dage før jul? I øvrigt er forretningerne ikke proppet med pynt og lys som hjemme. Vi triller hjem til Oberau og vil lige købe et brød på vejen til vores bornholmske laks som vi har medbragt fra Danmark. Alt har lukket om søndagen, selv bageren, så vi må spise de frosne morgenboller vi købte i går, til fisken.

Tilbage i lejligheden spiser vi frokost, spiller tips osv. inden vi skal ud og have aP1040059.JPGftensmad. I dag bliver måltidet indtaget på Kellerwirt, en hyggelig restaurant i midten af byen hvor vi før har spist.

Vi håber at skivejret er bedre i morgen, godnat og sov godt (vi smager lige på Glühweinen på vejen mellem Kellerwirt og sengen, den er rigtig god).

/Martin

Tilbage

Mandag den 22.