|
Op kl. 7, Kira er helt frisk igen og vi bliver enige om at
prøve at stå på ski i
Westendorf for at se noget andet.
På vej op
i liften bliver vi enige om at tage på juleferie i Østrig
for at stå på ski og så tage med skiklubben i uge 7 for at
få lidt undervisning for at få pudset stilen af, det vil
også give Kira mulighed for at komme videre med sit snow
board.
Westendorf
bliver vi hurtigt færdige med, pisterne er ikke så
spændende, korte og forbundet med alt for meget skivej. Vi bliver
hurtigt enige om at det gider vi ikke at bruge en hel dag på,
så vi vil ned til bilen og "hjem" til Itter. Men
udsigten er udsøgt som det ses nedenfor.
 På
billedet til højre ses Estella i fuld fart, få hundrede
meter før hendes skiferie slutter for i år. Næsten nede ved
bilen "kaster" Estella sig på pisten og får forvredet knæet.
Under højlydt klagen får hun hjælp til at få lirket skiene
af og får sundet sig lidt. Nu kan hun jo ikke blive stående
der hele dagen så hun bliver bugseret over på den
 anden
side af pisten hvor der meget belejligt ligger en
restaurant. Estella bliver plantet i en liggestol med en
mineralvand mens børnene og jeg tager en tur til på pisten.
Da vi kommer ned til Estella igen går vi ind og spiser
frokost. Som det ses på billedet til venstre er Estella ikke
ligefrem i højt humør over dagens bratte afslutning på
skiløbet.
Efter
frokost sniger Estella sig ned af pisten mens ungerne og jeg
tager en ekstra tur. Det var meget tæt på at Estella skulle have være med "bananen" ned, knæet gør
afsindigt ondt
og det hele er noget rigtigt rod.
13:30
kører vi tilbage til lejligheden, skiløb er slut for i dag
og vi kan bare vente på at lægen åbner. Ventetiden bruger vi
på hygge og
spille lidt kort.
  Kl. 16:30
sidder Estella og jeg hos lægen og venter. Der er et par
stykker før os, tilsyneladende med knæ der gør ondt. Det
bliver Estellas tur, røntgen, riven og flåen i benet (jeg
kunne høre Estella helt ude i venteværelset, troede jeg -
det viste sig at være en anden der blev hevet i). Kl. 18:00 kom Estella ud fra lægen påmonteret skinne og udstyret med
diverse medikamenter til både indvortes og udvortes brug,
samt en anvisning om at komme igen fredag morgen. Dommen:
muligvis et overrevet korsbånd, så hun er definitivt færdig med at stå
på ski for i år...
De
kommende dage bliver det ungerne og mig der kommer til at stå
på ski uden vor mor.
Aftensmaden bliver indtaget på Dorferwirt, en lokal kro lige
nedenfor det bjerg vi bor på.
En
begivenhedsrig dag og vi går alle trætte i seng.
/Martin |
