I løbet af natten vågner jeg kort fordi det sner mig i ansigtet. Vi har for vane at sove med åbent vindue derhjemme hele året, og har derfor altandøren åben her (vi lukker selvfølgelig for varmen). Det er hyggeligt at ligge i en lun sovepose mens sneen prikker let, jeg falder hurtigt i søvn igen.

Vækkeuret ringer kl. 06:30, det er holdt op med at sne og der ligger et pænt lag på altanen, vi er meget spændte på hvor meget der ligger i terrænet. Jeg koger fire blødkogte æg, vi får vores morgenmad og så er det af sted til liften. Vi har en plan om at nå til Briançon og tilbage i løbet af dagen.

Vi står ved liften og venter spændt kl. 8:45 og kl. 9:00 er vi på vej. Desværre blæser det en hel "pelikan" så vi kan ikke komme gennem passet til Villeneuve, da liftene ikke kører. Vi taler lidt om hvordan og hvorledes men beslutter at stå på de pister vi kender, da det vil tage for meget af vores kostbare tid at tage bussen eller bilen til en anden lift længere inde i dalen.

Vi tager på et tidspunkt op på en af bjergtoppene, men det viser sig at være en meget ringe beslutning. Det stormede så det var komplet umuligt at se hvor man kørte, Kira frøs om fingrene så de var helt følelsesløse. Vi blev enige om at det nok var en rigtig god ide at komme ned derfra. Da vi når ned til  restaurant le Bachas som vi har spist på de sidste par dage, er Kira så kold at vi går ind og får en kop Kaffe eller kakao til at få varmen på.

Resten af dagen bliver vi på de nedre pister og spiser til frokost på en anden lille hyggelig restaurant, Le Peyra Juana som også ligger i terrænet. Dette måltid er det til dato bedste vi har fået i terrænet.

Vi får mod på lige at tage en sort piste ned, for at se hvordan den er, den sidste sorte vi så den anden dag, var jo ikke rigtigt noget. Vi bliver brat vækket da vi ryger ind i en gang pukkelpist som vi aldrig har set magen til. Pukkelpist er ikke noget vi har trænet, så det er lidt af en prøvelse at komme ned. Børnene klarer det i fin stil, mens vi andre hænger lidt (det er nu mest mig der hænger). Her viser vores stive ski, som vi ellers er så glade for, sig at være noget svære at manøvrere gennem forhindringerne.

Da vi alle er "slidt op" kører vi til Villeneuve for at finde et par bedre handsker til Kira samt 2 sæt støvlevarmere, da Estella og jeg har problemer med at støvlerne ikke når at blive tørre indeni fra dag til dag. Estella får også et par nye såler til sine støvler da hun stadig har problemer med at den ene trykker nedenunder hendes fod på trods af at det er en specialsål, lavet til hende, hun kører med.

Vel "hjemme igen" begynder vi så småt at gøre os klar til at gå ud i aften. Børnene skal jo spise pizza på Hotel Sylvana, og vi gamle skal "noget andet". På vejen til hoteller smutter vi lige ind i en sportsbutik og køber en trøje til Kira, så hun bedre kan holde varmen.

Da vi afleverer børnene sludrer vi lige med Henrik, "vores" skiinstruktør og vi fortæller at vi havde oplevet puklerne på den sorte piste i dag, han betroede os så at den skal hele holdet ned af i morgen :-) Vi spurgte også til Niels Anders der jo havde slået knæet, men Henrik havde ikke hørt noget, til gengæld mente han at en "hvis herre" havde haft en "off day" da han konstruerede det menneskelige knæ, det var da en yderst ringe og sårbar konstruktion. Det grinede vi en del af.

"Noget andet" blev i dette tilfælde ostefondue på en lille restaurant. Det var et rigtigt hyggeligt sted ved navn Le Montagn'Art, i byen. Vi valgte en Fondue med tre slags ost og Carl Johan svampe, dertil lidt forskellig pålæg bestående af pølser og skinke. Lige før gryden er tom kommer de noget æg og hvidløg i, og resten bliver helt tyk så man kan få det op med de små brødstykker.

Børnene kom selv hjem kl. 22, de havde vist hygget sig :-) Dejligt de er så store og selvhjulpne.

/Martin

Tilbage

Torsdag den 12.