Uret ringer igen kl. 06:30, op, pakke sammen, spise morgenmad, fylde bil og være klar til at aflevere nøglen inden vi kører til liften. Vi er klar til at stå på ski kl. 8:55 og venter på at liften skal åbne kl. 9:00

Al sneen er helt "jomfruelig" i dag, der er stort set ingen på pisterne og vi nyder vores sidste skidag i fulde drag. Vejret er pragtfuldt og det blæser ikke mere end vi kan komme op i passet over til Villeneuve.

Pukkelpisten skal vi også lige en tur ned af, Kira og Jakob vælger, med blandet held, samme rute mellem puklerne.

Ved 11-tiden smutter vi ind og får en kop varmt for at strække tidspunktet for frokosten lidt. Vi har en plan om at slutte vores skitur med frokost, lige inden vi skal ned til bilen og pakke sammen. Vi skulle gerne kunne vente med aftensmad til Tyskland, så Estella og børnene kan komme direkte i soveposerne efter maden.

Da vi igen tager liften op, så er liften til toppen af skiområdet (2830 m over havet) åben og vi har en enestående mulighed for at komme op og betragte alperne lidt fra oven. Her er så usigeligt smukt at jeg vil lade billederne tale for sig selv.
 

Frokosten bliver indtaget på Le Peyra Juana, som vi har besøgt nogle gange. Den er af os, vurderet til at være Le Monêtier les Bains så absolut bedste spisested i terrænet.

Da vi står det sidste stykke ned er det lidt vemodigt, det har på mange måder været en bemærkelsesværdig ferie, som på mange punkter skiller sig ud fra de andre skiferier vi har været på, mere om det i efterskriftet.

Vi afleverede børnenes ski og tog afsked med skiområdet kl. 15:45 og vendte bilen mod Italien. Vi vil prøve en anden vej hjem, da vi synes at franskmændenes priser på motorvej og tunneller er lige i overkanten. Vi vil tage turen over Montgenèvre passet og derfra køre via Torino, Milano,
San Gottardo til Basel og derfra hjem. Den tur er små 50 km længere end den vi kørte ned, den er derimod ikke så kringlet og der skal kun betales på de italienske motorveje (dog 7 gange), ikke ved nogen tunneller. Det bliver spændende at se tiden, når vi lander hjemme.

Det viser sig at vores antagelse er rigtig, det koster kun € 20 samlet gennem Italien, helt op til Como, i modsætning til de € 56 franskmændende forlangte da vi kørte gennem Frankrig.

Køreturen gennem Schweiz byder på en del sne og vi kommer på et tidspunkt til at hænge bag tre sneplove. Det er tilsyneladende ikke normalt at man overhaler, som vi gør i danmark.  Efter nogle få kilometer med 30 km/t blev vi dog så utålmodige at jeg kantede os forbi.

Da vi indtager vores aftensmad, lige syd for Freiburg, som så mange gange før, ringer vi til mine forældre og hører om de giver morgenmad i morgen søndag. Vi gætter på at tiden passer, hvis ikke et eller andet går helt galt undervejs.

Estella og børnene smutter i soveposerne, og så går det gennem natten.

/Martin