Familien Jessens sommerferie 2010


 

 

Torsdag den 22. juli

 

 


Første feriedag

I går onsdag kørte vi kattene op til Frans og Dorte, og pakkede det vi forventede at få brug for i de 2½ uge ferien i år stækker sig over for Jakob, Estella og mit vedkommende. Kira passede sig selv med pakningen til spejderturen. Klokken 08:00 torsdag morgen er vi alle klar, bilen er pakket, Kira og Jakob har Kiras bagage på skødet og så stævner vi ud og sætter kurs mod Københavns lufthavn i første omgang.

Kira skal mødes med sine spejderkammerater kl 08:30 og vi er der lige til tiden, de sidste papirer bliver afleveret og så bliver der sagt farvel til hele flokken. P1060090.JPG

Kl. 09:15 forlader vi lufthavnsparkeringen og kører mod øresundsforbindelsen.

P1060092.JPGFørste stop på turen bliver frokost ud for Væteren, vi har lidt medbragte godter fra den obligatoriske køleskabstømning her til P1060094.JPGmorgen. Vi er godt mætte da vi igen triller ud på motorvejen med kursen mod nord. Kl 15:00 triller vi gennem Stockholm, der er meget trafik og vejarbejde, så det tager lidt tid at passere. 100 km nord for Stokholm tanker vi første gang. Aftensmaden bliver indtager i byen Harnösan under overværelse af et voldsomt uvejr der er under opsejlning.

P1060097.JPGKl 02:30 tanker vi anden gang i byen Haparanda, grænsebyen til Finland, jeg får en stor kop tår kaffe. Estella tager rettet til nord for Rovaniemi. Kort efter startede det uvejr vi havde kigget på tidligere og det gik virkeligt hårdt for sig. Sidst på natten blev vi mødt af en række træer som var væltet udover kørebanen, træer som en Finne i Mercedes straks gik i gang med at slæbe væk med merseren :-) Jeg overvejede et øjeblik at hjælpe, men jeg havde ikke som han, et komplet regnsæt lige til det samme, så da han vinkede mig forbi var det med en hvis lettelse for mit vedkommende.

Der var en lidt sjov nat, det nåede aldrig at blive rigtigt mørkt. Skyerne sørgede for at skumringsstadiet blev nået men fordi vi hele tiden bevægede os mod nord, så havde vi en oplevelse af at vi "indhentede" solen så det ikke kunne blive mørkt, en fascinerende oplevelse.

/Martin

Tilbage

Fredag den 23.