Kl. 7:40 fik vi øjne, vi var åbenbart trætte ovenpå køreturen. Vejret er bedre, det blæser ikke så meget og det småregner kun. Vi får os de dyrt indkøbte ciadattaboller som vi købte i Kirkenes, ost har vi stadig fra vores "tøm køleskabet" seance.

Efter morgenmaden pakker vi bilen og kører mod Vardø og ser på hvad der er vi skal se på tilbagevejen. Naturen er utrolig storslået og vi kører bare og nyder billederne udenfor bilens vinduer. På vejen passerer vi en lille kirkegård, det er ikke noget man gør meget stads
                          af på disse kanter.

Vardø overrasker os meget, vi havde ventet en dæmning eller en bro, men blev mødt af en tunnel.

Vi starter med at køre op til den nordlige ende og gå en tur ud til fyret og nyde blæsten. her på "toppen" af Vardø møder vi turens første tyske bunker fra anden verdenskrig.

Vi snakkede med en lokal som fortalte at han normalt sejlede med turister men at han ikke kunnet komme på havet de sidste 5 dage. Han var ude at se til multerne, checke om de snart var modne, han strålede som en lille sol, næsten som en Italiener med en porchini :-)

Da vi kørte lidt rundt i byen faldt vi over et lille supermarked hvor vi tog en rundtur. Priserne er til at dø af, vi bliver nød til at revidere tallet fra i går til 3 gange dansk pris. Vi finder en ramme Sommerspy til 36 kr. Det er da ikke så galt sagde Estella indtil hun opdagede at prisen var pr stk. Og så er der jo en sjov ting i Norge, det er al deres essens som de vel bruger til kager? Vi faldt over en essens vi aldrig er stødt på i en bageopskrift, Svensk Vodkaessens? Og vi som i øvrigt troede at vodka ikke smagte af noget som helst udover ethanol og vand? Vi tog også runden for at kigge efter kød, især ren og elg men stort set uden held. det de havde var frosset og lignede afskæring, meget mærkeligt. Vi har set masser af rener, hvor bliver kødet af? Lam var der heller ikke meget af, og vi havde set masser af får. Vi købte lidt småting, så må vi se om der er andre steder med ren, lam og elg. Og for at vende tilbage til agurken fra i går, så finder vi i dette supermarked en sjov ting. I kassen med agurker ligger en kniv og under kassen står der ½ agurk 5 kr. en hel 15 kr? Hvis man skærer agurker over så går der altså 3 halve på en hel eller?

På vores rundtur i byen falde vi over "Kontoret for voldsoffererstatning", en kæmpe bygning i forhold til den lille by Vardø trods alt er, det forstod vi ikke noget af. Måske der er usædvanlig mange voldsepisoder i denne lille, og på overfladen fredelige by?

Vi falder også over en Rema 1000 og beslutter at tage en rundtur for at se om det skulle være bedre der, det er det ikke og vi går med uforrettet sag.

Vi tog også en rundtur på Vardøhus fort inden vi kørte tilbage til fastlandet. Vardøhus er helt klart en udflukt værd. Fortet var oprindelig Dansk - Norsk flagpost for at hævde suveræniteten mod øst, på samme måde som dagens sirius patrulje i Grønland hævder Dansk suverænitet i Nordøstgrønland. Læs mere om Vardøhus fort.

Nu gik turen nord om øen til Hamningberg, et lille fiskerleje på nordsiden af Varanger halvøen, 40 km fra Vardø. Vi var spændte på vejens beskaffenhed, men den viste sig at være rigtig fin. Naturen her på nordsiden af Varanger mod ishavet er meget barsk og havet "viste tænder" på vores tur langs kysten.

I Hamningberg gik vi ind på en lille cafe og fik vafler og kaffe. Værten fortalte at de sidste fastboende på stedet forsvandt i 1965 og at alle, ham selv inc. kun var der om sommeren. Husene i bygden kunne lejes gennem fimdmarks hus et eller andet, det er meget få huse der er i privat eje.

På vejen tilbage fik vi Jakob til at klatre op på resten af sneen fra i vinter, selvom han ikke var meget for det.

På vejen tilbage besøger vi også Kiberg, Norges ørstligste fastlandspunkt, en totalt øde by.

Vi kører hurtigt videre til Ekkeröy og besøger museet, kaldet Kjeldsenbruket. Museet er indrettet i byens tidligere fiskefabrik, og vi få en lille snak med de to unge fyre som passer stedet. De er begge fra Vadsö og fortæller at der bor 5000 i hele kommunen, 4000 i selve Vadsö. Ekkeröy er stort set også forladt af de fastboende, der er kun 38 tilbage ud af 247 tidligere. Vi er dagens sidste gæster og bliver tilbudt gratis kaffe, da det ellers skal hældes ud. Jeg insisterer på at få lov til at betale for kaffen, kulturhistorien behøver trods alt den støtte den kan få, det ser ikke ud til at den har for gode kår på halvøen. På museets første sal kører en meget gribende lysbilledserie om hvordan tingene har udviklet sig i området, det er meget flot sat op og man får virkelig en fornemmelse af hvor svært det er at få disse afsides samfund til at overleve. Især vinterbillederne er helt utrolige og både Estella og jeg får samme ide om at det kunne være spændende at opleve stedet i vinterhalvåret en gang. Læs mere og Kjeldsenbruket.

Dagen er ved at være gået og vi bliver enige om at køre tilbage og spise et eller andet på vejen i Vadsö. Det viser sig ikke at være nemt, vi kører byen tynd og finder kun et Pizzaria, det har vi ikke lyst til. Vi besøger også et "Kiwi" supermarked, med samme nedslående resultat som tidligere erfaringer med hensyn til indkøb af kød. Vi er ved at være på kanten af at udnævne hele Norge til et gastronomisk uland, omend det statistiske grundlag er i underkanten. På vejen rundt i Vadsö falder vi over byens store seværdighed, en luftskibsmast! Der er også et museum i byen med luftskibe og både, de har dog kun åbent når hurtigruten lægger til eller efter aftale, vi har ingen aftale og kører igen.

Tilbage på campingpladsen kigger vi på menukortet og bliver enige om at spise på stedet, der er den daglige leder Siren Jankila der er i køkkenet. Det er lidt pudsigt at da vi havde sat os kom et par danskere og satte sig, de skulle også have et måltid. Vi for en renbøf med kartofler og grønsager, det smager pragtfuldt og vi er godt mætte da vi går fra bordet. Vi får senere en sludder med Siren og hun fortæller at der er 30.000 beboere i hele findmarken, et område mange gange større en Danmark, så det er ikke overbefolket. Vores bekymring omkring deres madvaner viser sig også at være ubegrundede. Måden de køber kød på er ved at de kender dem der jager eller fisker, og køber kødet direkte. Tidligere havde de prøvet med en fin fiskeforretning i Vadsö, til ære for turisterne som hun sagde, men den gik konkurs da ingen handlede der. Det betyder så at vi enten må leve af det vi kan købe eller spise ude de steder det kan lade sig gøre, de levner ikke mange muligheder for turister der ikke fisker eller kender en lokal jæger. Vi spørger også til samerne, men de findes praktisk taget ikke længere i traditionel forstand, forklarer kun. Der er stadig lidt for turisternes skyld, men det er ikke "ærligt" som hun siger, ren profit.

Kirkenes var et andet emne vi fik berørt. Grunden til at byen er død er at alt er koncentreret om skisport om vinteren. Campingpladsen ved Grænse-Jakobselv var blevet opkøbt af den samme som ejede byens nye hotel og blev derfor nedlagt. Hytterne røg samme vej, de var ikke luksuriøse nok, alt skulle være i luksus klassen til vintergæsterne. Siren var også begyndt at bygge lidt luksushytter men turisterne er ligeglade, de vil bare have en seng at sove i, så de små billige hytter var der mest rift om.

Som et lille koriosum nævnte Siren at langrensløjperne på Varanger halvøen er blevet udnævnt til nordens bedste, foran løjperne til Vasaløbet :-)

Da vi havde siddet lidt blev jeg nød til at finde ud af lidt mere om lystfiskeri på halvøen og går ud i receptionen og spørger Siren hvor folk fisker. Det viser sig at der inden for en times kørsel i bil er ikke mindre end 5 elve med fantastisk laksevand. Derudover er det torsk i fjorden osv. en veritabel legeplads for lystfiskere. Siren fortæller også at alt stort set er booket i hele juli næste år. Da hun startede her på stedet for 5 år siden var det hovedsagelig finner der kom her, men nu er det næsten lige så mange Svenskere og på tredjepladsen er det Danskere. En af de andre gæster fortalte at han havde mødt en Franskmand i elven som var forfatter til en fransk bog om fiskeri på Varanger halvøen, så inden længe bliver området sikkert oversvømmet af Franskmænd :-)

Vejret er blevet gradvis bedre hele dagen og her til aften kan man se blå himmel flere steder :-)

Inden vi går i seng går vi lige en tur ned til elven og kigger på at de fisker. Klokken er midnat men man har ikke lyst til at gå i seng når det er så lyst. Der er en del der står og fisker og lige som vi kommer derned er der en der snupper en stor laks. Det er lidt sjovt at se, han sørger for at løfte den godt op i luften så alle kan se hvor stor den er :-) Vi møder de to danskere der spiste samtidig med os, han står og fisker. Vi får en sludder om dette og hint inden vi bevæger os tilbage til sengehalmen, i morgen er det flyttedag.

/Martin

Tilbage

Søndag den 25.