Estella & Martins efterårsferie uge 42


 

 

Søndag den 14. oktober

 

 

 
Vi vågner af os selv kl. 7:30, veludhvilede og klar til en ny dag. fra altanen får vi lige et vue udover dalen inden vi smutter i bad og får rejsestøvet fra i går vasket af kroppen.

Efter morgenbadet tøffer vi ned i restauranten til en, efter italiensk standard, overdådig buffet. Her er alt hvad hjertet begærer, eller... Brød, skinke, marmelade, tør toast og den obligatoriske tærte. Vi nyder den fantastiske udsigt fra vores bord mens vi spiser.

Efter morgenmaden går vi en tur rundt i byen for at indsnuse den lokale atmosfære. Ude i den anden ende af byen ligger en campingplads som måske har potentiale i fremtiden og vi får lov at gå en tur rundt og kikke på lokaliteten. Det er en fin plads med god skygge og den ligger meget fredeligt på en skråning væk fra byen. Teltpladserne på pladsen er temmelig bulede men vi mener nok at det er til at leve med. Vi får en brochure med da vi går. Vores tur rundt i byen kom også til at omfatte et kik på kirkegården.

Nu var tiden nået hvor borgen åbner og vi gik derop, vi havde på den times tid også set alle afkroge af byen, større er den ikke. På vej tilbage ser vi en turistbus fra San Marino og undrer os meget. Der må være et eller andet i byen som er værd at se, men vi må have overset det. Borgen umiddelbart over vores hotel er meget lille og det kan umuligt være det de render efter bliver vi enige om.

Det er det! Det viser sig at de to - tre småbygninger, som borgen består af, er Michelangelos fødehjem. Det burde vi vel have sagt os selv når hans navn indgår i bynavnet. På forunderlig vis er det lykkedes os at fortrænge dette indlysende. Nu skal det måske undskyldes med at vi efterhånden har set så mange byer med museer mm som bærer Michelangelos navn, så det ikke længere vækker associationer i vores bevidsthed til denne højt berømmede italiener .

I kælderen er der indrettet en forevisningssal hvor de viser en film om Michelangelos liv fra vugge til grav. Der er hovedtelefoner på engelsk til os som endnu ikke mestrer det italienske perfekt, dem har vi stor glæde af. På slottet er også indrettet et lille museum med værker af Michelangelo og mange andre. Vi kan ikke lade helt være med at more os lidt over en "murbrok" som er udstillet i det ene hjørne. Da vi går fra stedet bliver vi enige om at vi nok bliver nød til at læse lidt om Michelangelo når vi kommer hjem.

Frokosten bliver indtaget på terrassen og består af frugt vi købte i går mens vi nyder den friske luft og den flotte udsigt.

Efter frokost går vi en tur til Lama for at se om det er muligt at få en kop tår kaffe og evt. et stykke kage. Det er det ikke! Om søndagen går Italienerne ud og spiser frokost et eller andet sted. Om sommeren er det i det fri på et af de uendelig mange rifugier rundt omkring i naturen, om vinteren er det de mange restauranter der nyder godt af denne tradition. På vejen tilbage smutter vi lige op i byen for at se om byens bar har åbent men nej, ikke kaffe her heller... Vi har set et skilt på vejen op til en restaurant som angiveligt ligger i Alpe Fagetta. Vi bliver enige om at starte bilen op og finde ud af om det er muligt at købe en slat kaffe her. Det viser sig at være et fint spisested med hotel, beliggende i en fantastisk natur og med et rifugie ved siden af. Her er stuvende fuldt og en opløftet stemning. Vi snakker med en tjener og får to stykker blommetærte og en kop espresso serveret i baren.

Efter kaffen kører vi en tur ud og kikker lidt på de byer som ligger i nærheden. Vi kører først gennem Pieve Santo Stefano og ærgre os lidt over at vi ikke holder ind og går en tur, byen så egentlig ret spændende ud. I Sansepolcro tager vi revanche og går en god lang tur tur rundt og kikke på livet og forretningerne. Sansepolcro minder lidt om Lucca med sin solide bymur hele vejen rundt, sikkert en nødvendighed i en nu svunden tid men røvere og banditter alle vegne (udokumenteret fordom). Byen er meget charmerende med sine smalle gader og mange smukke bygninger. I en af byens kirker stikker vi lige hovedet ind og kikker os lidt omkring. Estella udtrykker sin tydelige misbilligelse overfor måden man sælger syndsforladelse på, med plastiklys påmonteret en pære fra en juletræskæde.

På vores tur gennem byen passerer vi Marcelaria Martini hvor der kører film på et tv om hvorledes man laver den klassiske toscanske udbenede, krydret og grillede gris som man sælger på de fleste markeder i dette område. Vi kunne ikke lade være med at stå og falde lidt i staver over dette sceneri en rum tid. Vi har desværre endnu ikke haft lejlighed til at smage denne specialitet.

Da vi når frem til byens torv er der en eller anden happening under opsejling. Sandsynligvis alle byens ambulancer er samlet på torvet og holder med de blå blink tændt. Omkring står boder hvorfra der udleveres balloner mod at man giver en skilling. Mens vi betragter dette starter hornene på alle ambulancerne og folk slipper deres balloner som i mellemtiden er blevet forsynet med et brev??? Nå, vi fatter ikke en lyd af det og bevæger os videre, overbevist om at vi har overværet endnu et af italienernes utallige ritualer som vi ikke forstår.

På vejen tilbage til bilen stikker vi lige hovedet ind på et lille Albergo for at forhøre os om pris hvis vi en dag skulle komme forbi. 65€ for et dobbeltværelse uden forplejning.

På vejen tilbage til Caprese kører vi gennem Anghiari, en by som ser ud til at være et senere besøg værd. Byen ligger op af en bjergskråning og har en helt utrolig udsigt over dalen. Nu er dagen ved at gå på held, dagens sidste efterårslys begynder at fortage sig og vi vælger at vende næsen mod Caprese igen.

På vejen tilbage kan vi ikke undlade at bemærke hvorledes dagens familiære samvær med vin mm har sat sig sine spor på den italienske kørselskultur. Det virker næsten som om trafikken afvikles i slowmotion set i forhold til deres kørestil på andre tidspunkter. Værst var dog en rød Renault 4 indeholdende en ældre herre med hat som partout ville have den hvide midterlinie til at bevæge sig midt under sit køretøj. Vi blev hurtigt overbeviste om at det var en dårlig ide fortsat at bevæge sig bag denne, da der jo er tale om snoede bjergveje, og såfremt i fald dette røde køretøj ville blive ramt af noget tungt forfra kommende, ville kunne resultere i at vi med stor sandsynlighed ville blive ramt af fragmenter af varierende størrelse og karakter; så vi overhalede.

Kl. 20:00 sidder vi igen i hotellets restaurant for at forkæle ganen med forskelligt fra egnen. Menuen lignedel meget den vi fik i går, bortset fra at pastaen i dag var ravioli med funghi, Estella valgte et stort stykke oksekød til hovedret hvor jeg tog scallopine med funghi. Estella fik tiramisu til dessert hvor jeg valgte kastanier igen og så fik vi vinsanto til deserten - det var godt. Et fremragende måltid og Estella følte at hun blev nød til at rose hotellets ejer for det fremragende køkken.

Det var så den slappedag, i morgen er vi på farten igen :-)

/Martin
 

Tilbage

Mandag den 15.