Estella & Martins efterårsferie uge 42


 

 

Efterskrift

 

 


Til det enkle først; det var en god tur!  vi har tilbagelagt 4824 km og brugt 540 liter benzin. Bilen rundede 290.000 km på turen og kører som en drøm.

Det mere indviklede er vores arbejde for skaffe en Telepass dongle. Vi har hørt mangt og meget om Italienere gennem tiden, både godt og skidt. Vi har ikke haft indtryk af at de er specielt regelrette, i hvert fald ikke mht. at køre bil, hverken i ædru eller fuld tilstand. Derfor kommer det som lidt af en overraskelse hvor bureaukratisk det er at få en Telepass dims til bilen. Hvordan er det mon at få lov til købe en cykel eller at bygge et hus i Italien? Det kan, med det utrænede øje, virke som en totalt overflødig anstrengelse at gøre sig for at kunne køre på motorvej uden at skulle have kontanter parat når man kører fra motorvejen. Det trænede øje vil selvfølgelig med det samme kunne se at det ikke drejer sig om en ligegyldig telepass-plastic-dims men om at komme tættere ind på den Italienske mentalitet og se hvordan deres "verden" fungerer. Med vores løben spidsrod i denne sag har vi fået en forsmag på hvordan det italienske system fungerer under den overflade man som turist ser ved første øjekast. Det har været meget lærerigt og vi skal nok få den dims uanset, føljetonen fortsætter i et senere nummer af "familien Jessens ferieoplevelser" kunne man næsten sige.

Vi har på denne tur forsøgt at komme til at bo på et par af Italiens utallige klostre uden det store held. Derimod har vi boet på et lille hotel i  Caprese Michelangelo 230€ for to overnatninger inc. halv pension med drikkelse og det hele.

Hotellet i Asciano kostede 65€ for en nat uden pension.

Klosteret udenfor Gallicano kostede 207€ for tre overnatninger inc. halv pension.

Og så er olie blevet en interessant ingrediens i vores madlavning efter at vi opdagede at olivenolie ikke behøver at være så uinteressant som den olie man køber til 20 kr. pr. flaske i Netto. Olie er gået hen og blevet et krydderi snarere end et fedtstof i vores køkken hvorfor vi har valgt at slæbe lidt med hjem nu vi havde lejlighed til det. Vi er spændte på at få smagt høsten de næste måneder og finde ud af om det har været anstrengelserne værd.

Denne olie er købt i en specialforretning i Poppi

Olie købt ved siden af boghandleren - Castalnuova G.

Olie ligeledes købt ved siden af boghandleren - 
Castalnuova G.

Olie købt i
Pietrasanta

Olie købt i
Osteria Vecchio Molino i Castalnuova G.

Olie købt i
L´Aia de Piero i Castalnuova G.

/Martin
 

Tilbage

Jessens ferieminder