|
 Vi står op omkring kl 8 efter en meget urolig nat. Jeg har
haft store kvaler med at sove, der er så mange tanker som
farer rundt i hovedet. Vi står op og får pakket vores ting
sammen, betalt Sara 207 € for de tre dage og siger pænt
farvel og på gensyn. Vi havde allerede i går besluttet at vi
ville vende tilbage til Osteria Vecchio Molino for at få en
gang antipasti til morgenmad.
Carlo
var i dag med til at gøre vores morgenmad til en speciel
oplevelse. Carlo var en anden kunde som havde været inde og
få sin morgenrødvin. Han var meget optaget af at vi havde
valgt at drikke vand til vores antipasti og ikke rødvin. Han
var vældig sød og vi fik hele hans livshistorie, om hvordan
han havde været pensionist i 27 år, var blevet opereret helt
i Milano og han i øvrigt var 75 år. Mens vi sad der og
lyttede til hans talestrøm kom mange ind og ud af
forretningen og næsten alle glemte at lukke døren og hver
gang råbte Carlo "La porta, la senora est freddo!" og pegede
på Estella. Han opgav os dog totalt da jeg havde bestilt en
espresso doppio til maden, det var tydeligt at det var at
betragte som blasfemi og totalt uacceptabelt, så Carlo
fortrak og kørte fra stedet i sin Fiat i nedtrygt
sindstilstand.
 Efter
morgenmaden går vi ind til "naboen" L´Aia de Piero og køber de ting vi skal
have med hjem af pølse, lardo, yderligere et par liter lokal
olie honning mm. Da vores kastaniehøst ikke gik for godt, går
vi også lige op til en lille grønthandler og køber to kilo
samt tre store friske porcini svampe. Nu er det tid til at
stikke næsen mod Milano som vi vil tilbringe eftermiddagen i
inden vi begiver os nordpå.
På vejen
til Milano vil vi lige slutte vores "arbejde" med at få en
Telepass dongle og går ind på et Puntoblu for endeligt at få
denne lille og for os meget attraktive dims. Den venlige
dame forklarer hvordan og hvorledes og giver os formularen
som skal udfyldes. Det vigtigste er at vi skal have vores
Italienske bank til at stemple i hjørnet af formularen.
Okay, tak og videre til Milano. Vi har en forventning om at
vi kan finde en Banca Toscana inde i byen og så må det være
en smal sag at få det stempel vi skal bruge.
 Vel
ankommet til Milano kører vi ind til centrum og putter vores
bil i p-hus. Vi valgte Autosilo Diaz som ligger et par
hundrede meter fra Milanos meget berømte katedral.
 Katedralen
er et kapitel for sig. Nogen vil måske kalde den "lettere"
overpyntet. Der er  ikke så meget andet at sige end nyd min
beskedne evne udi fotografiets kunst af dette fantastiske
bygningsværk fra det 15 århundrede. Man siger tit at
billeder er taknemmelige, i dette tilfælde kan billeder ikke
yde kirken den opmærksomhed den fortjener.
 Efter at
have været oppe på taget af kirken og nyde udsigten er vi
ved at være sultne så vi bevæger os lidt rundt for at finde
lidt til maven. I vores søgen efter et foderbræt er bankerne
åbnet efter siestaen så vi går ind i en tilfældig for at
høre om de ved hvor der ligger en
 Banca Toscana filial. Vi
får at vide at den ligger ved Cairoli, lige ud for Castello
Sforzesco, vi siger pænt tak og bevæger os derhen. Inde i
banken fortæller vi om problemet og for at vide at vi skal
henvende os i "vores" bank i Gallicano.... Øhhhh, vi troede
at Banca Toscana var landsdækkende? Og nej, vi kører nok
ikke 200 km tilbage for at få
 et stempel! Skuffede går vi
over på den anden side af gaden og får den tiltrængte
frokost. Vi bliver enige om at pakke papirerne sammen og
sende det hele med en frankeret svarkuvert til vores
bankrådgiver i Gallicano filialen og så må Telepass vente
til vi vender tilbage snart igen.
Castello Sforzesco er en kæmpe borg som huser museer mm. I
forbindelse med fortet er det en stor park som mange
milanesere benytter som fristed ligesom mange bruger parken
ved Rosenborg i Kbh.
Desværre tiltrækker de mange turister
på stedet også en del afrikanere (ikke at vi har det
fjerneste imod afrikanere) som på den mest påtrængende måde
forsøger at sælge armbånd mm. Politiet kører rundt i parken
og de "handlende" er konstant på benene for at undgå dem,
det er et kosteligt show at overvære. Vi går ned gennem
parken
 til Arco Della Pace før vi vender om og går tilbage
til bilen. Vi har fået en lille forsmag på Milano, det er
heller ikke sidste gang vi har været her. Kort før vi når
bilen ser Estella en isbar som hun simpelt hen bliver nød
til at besøge.
 Vi følger
roligt myldretidstrafikken ud af byen mod nord til Como og
kl. 18:00
kører vi på motorvejen. Trafik nordpå er der ikke
meget af, Estella overtager rettet i Schweiz og kører indtil
vi vi skal spise aftensmad. Vi spiser den "klassiske" tyske motorvejsmad ved Freiburg.
Maden er ikke så spændende som det vi lige har forladt, men
man kan overleve på det med lidt god vilje. Estella bliver proppet i
soveposen og så går det nordpå.
Kl. 06:00
stopper jeg motoren i vores indkørsel i Værløse. Efter at
have tømt bilen er det tid til en lille en på øjet inden
børnene kommer hjem senere på dagen, i morgen henter vi
kattene og så er det hverdag igen.
/Martin
|
