|
I dag starter vores ferie, vi glæder os meget. Foråret i år
har været meget hektisk og vi føler os godt "udtrådte" og
trænger bare til at komme væk og lade op. Foråret har budt
på indtil flere bryllupper, en konfirmation, weekendtur til
60 års fødselsdag i Sverige mm. På hjemmefronten har vi nået
at skifte vinduer og døre i hele huset, rive køkken og
soveværelse ud, brække gulve op og grave af til isolering. I
går holdt vi studenterfest for Camilla og i dag er det så
ferie. Dvs. vi skal lige til translokation på Egedal
gymnasium inden vi kan komme af sted.
Det er en
stor dag for Camilla, 3 års arbejde er overstået og hun står
med et stykke papir i hånden som åbner døre til næsten alt hvad
hun har lyst til, et stort tillykke fra os alle til Camilla.
På Egedal
gymnasium er det tradition at de tager ned i Stenløse
centeret og danser rundt om springvandet på torvet, det skal
vi selvfølgelig også overvære :-)
Efter
translokationen er det hjem og pakke sammen. Huset er jo
uden gulv i køkken - alrummet så vi bærer bunken ud på
terrassen inden jeg skal stoppe det hele i bilen. Kl. godt
14 har vi det hele om bord inc. kattene og vi triller af
sted mod Jægerspris. Efter lidt kø ved Frederikssund broen
(hvorfor ser de dog ikke at få boret en tunnel under fjorden
og rive den gamle bro væk?) tager Frans imod Thalfe og
Walhalla. Kl. 15:35 er vi så på farten og kursen bliver sat
mod Taranto som er vores mål for 1. dagen. Planen er at vi
kører over fyn, gennem Schweiz, Milano, Bologna og ned af
Italiens østlige motorvej til Taranto. 
På vej
over Storebæltsbroen så vi et eksempel på ringe
kørestilling, det måtte vi forevige til glæde for jer der
gider læse vores dagbog.
Trafikken
er ikke voldsom, selv over Fyn glider det, vi oplever lige lidt kø ved Elbtunnelen i
Hamburg men elles glider det godt.
Ved
Hamburg kommer jeg i tanke om en væsentlig detalje; jeg har
glemt at pakke teltstængerne. Nu kører vi altså på teltferie
med 35 kg teltdug, men har intet at sætte det op med. Vi
spekulerer lidt over situationens alvor og tænker over hvad
vi kan gøre for at slippe for at køre rundt med denne
"unødvendige" dødvægt de næste 2½ uge. Vi tænker på
kollegaer, venner mm men beslutter til sidst at det nemmeste er at
ændre ruten til at gå over Brenner i Østrig i stedet for
Schweiz og så køre
op til Evi og Thomas og lægge det af der. Estella skriver en
seddel til Evi og lægger lidt penge ved, så hun kan sende det
med posten hjem.
Aftensmaden er den sædvanlige schnitzel på motorvejen og så
går det gennem natten. Det skal vise sig at blive en del
anderledes end de andre år, jeg er simpelt hen for udmattet
af hugge/gravearbejdet derhjemme, hvorved jeg ikke kan holde de
mange timer mellem pauserne. Det betyder så at det bliver i
høj grad Estella der kører i år. Estella plejer ikke at
kunne tage de lange stræk om natten, men i år er hun overraskende frisk
og det viser sig ikke at være noget problem.
I år er
det Estella ved rattet over Kassel bakkerne og hun bliver
lige så bidt af det som jeg er. Hun plejer altid at sige at
jeg ikke behøver at køre fra alle de andre når det snor sig, nu
er det hende selv de ikke kan følge med. Da jeg kommenterer
det siger hun: "jeg kører bare mit eget tempo", ja, right -
og så den med julemanden, så tror vi ikke på flere ;-)
/Martin |
