Familien Jessens sommerferie 2009


 

 

Forord

 

 

 
2008 bød på et år helt uden Italien, så det savner vi en "anelse". Vi vil i år opsøge et nyt område som vi aldrig før har besøgt, så vi starter ferien på hælen af Italien, nærmere betegnet Gallipoli i bugten på vestsiden af hælen. I ferien i år er vi tilbage i teltet som bolig og vi har stort set samme udstyr med som for to år siden, dog med den ændring at vi i år har investeret i 4 letvægtssoveposer af mærket Outwell i stedet for de billige poser vi ellers har benyttet os af samt købt en bedre grill gennem den blå avis.

Camilla er heller ikke med i år så vi burde have god plads, erfaringen siger bare noget andet og som sædvanlig  er det sandsynligvis et større puslespil at få det hele med.

Som altid er meget lidt planlagt hjemmefra. Meningen er at vi starter på hælen og slutter på Gargano for at kunne tage nogle kilo god mozzarella med hjem fra Foggia sletten. I sommerferien 2006 fandt vi alle tiders osterri på Foggia sletten og vi håber meget at det stadig eksisterer :-)

Lige syd for Gallipoli skal der ligge en campingplads, Campeggio La Vecchia Torre, Via Litoranea, 73014 Gallipoli og her vil vi prøve lykken som udgangspunkt.

Turen derned er ca. 2700 km og vi forventer at tage turen i et stræk som vi "plejer". Afrejsen kommer til at foregå fredag efter Camillas translokation på Egedal gymnasium og så må vi se hvordan det går. De tidligere ture vi har taget langs Italiens østkyst har været præget af meget lidt trafik, så vi håber også på at det vil være tilfældet denne gang.

/Martin

Tilbage

Fredag den 26.