Familien Jessens sommerferie 2009


 

 

Torsdag den 2. juli

 

 

 
Op kl. 7, skrive lidt dagbog og planlægge dagen oplevelser. Vi spiser morgenmad kl. 8:30 og så bevæger vi os nordover.  Planen er at vi vil en tur til Copertino hvor der efter kortet skal være en borg. På vejen falder vi over en lille by Soleto som har en prægtig kirke, vi må lige indenfor. Ude foran sælges der vandmeloner til 30 € cent pr kilo, det kan vi ikke stå for og køber en med.

I Copertino finder vi hurtigt borgen som er enorm. Prisen er beskedne 2 € pr voksen mellem 18 og 65, børn gratis. Selve bygningsværket er importerende med mure der er over 4 m tykke. Hele borgen er meget smukt restaureret, men det er desværre ikke muligt at komme op på taget eller tårne, så vi får hurtigt set det der er at se.

På vejen tilbage vil vi finde et sted at spise og kører til Otranto for at se om der skulle være noget ved havnen. Det er alt sammen noget turist halløj så vi kører hjemad og vælger en restaurant "Umberto" lige overfor indkørslen til vores campingplads.

Det er et meget fint sted og maden er første klasses. Til forret serveres lokal olie (fra Otranto) med godt brød, til hovedret får Estella og jeg risotto ala mare, Kira spagetti med tun og Jakob kalv med artiskok. Til desert får Estella crepe, kira frisk frugt, Jakob is og jeg en espresso dobbio.

Tilbage på campingpladsen er det tid til afslapning mens vi kan høre tordenvejret trække op over land. Allerede kl. 15 tager skyer solens stråler og vi er spændte på om vi kan slippe lige så heldigt som i går.

På turen i dag talte vi om hvor lidt der egentlig er at se her på egnen og vi besluttede også at vi pakker sammen drager lidt længere nord på. Problemet er bare at det nu næsten er weekend og vi kan forvente et stort ryk ind på alle pladser langs kysten i morgen fredag. Vi ved af erfaring at mange Italienere tager ud til kysterne på camping for at holde weekend, så vi venter til søndag med at pakke vores lejr sammen.

Regnen slipper vi også for i dag, det når kun at blive overskyet en times tid før det løjer af igen.

Sidst på eftermiddagen går vi en tur på stranden og får is og kaffe på den lille bar i vandkanten. Børnene tager efterfølgende en svømmetur.

Vi har besluttet at vi vil spise til aften på et såkaldt agri torismo, en slags italiensk bondegårdsferie hvor man kan opleve forskellige klassiske gøremål, men som også i mange tilfælde er restauranter med et bredt udvalg af klassiske egnsretter. Inden vi kører kan vi lige slå tiden ihjel med et spil tips.

Det agri torismo vi har udset os, der er rigtig mange her på hælen, ligger på vejen ind mod Borgagne. Vi så ikke spisekortet da vi kom, så tjeneren fortalte i stedet for hvad de kunne byde på. Vi valgte først en anti pasti som bestod af indbagte squash blomster, lidt omelet, nogle små velsmagende kugler? mm, alt i alt en bred vifte af små "ikke pasta retter". Til forret fik vi hver en lille pastaret, Jakob med tomat, Estella og Kira med mozzarella og jeg med ricotta. Hovedretten var noget blandet grillet kød hvortil børnene fik pomfrits lavet på gammeldags maner, skåret af kartofler, vi fik blandet salat og grillede aubergine og squash som tilbehør.

Vi kunne dårligt rokke med ørene da vi gik fra bordet. Hele dette festmåltid kostede 93€ inc drikkelse. For andre interesserede hedder stedet Azienda Agrituristica Malapezza og det ligger på vejen mellem San Andrea og Borgagne.

Da vi kom tilbage til campingpladsen var det efterhånden blevet sent så vi hopper direkte i soveposerne.

/Martin

Dagens udlændingetal: 3

Tilbage

Fredag den 3.